Vi byplanlæggere fokuserer på kantzonerne mellem bygningernes stueetager og det offentlige rum, fordi de er vigtige for bylivets kvalitet. I de gamle bydele gror kantzonerne ofte frem af sig selv, hvis der er plads. I de nye forsøger vi måske at fremme kantzonerne med krav i lokalplanerne.

Århusgade-kvarteret i Københavns Nordhavn er et spændende sted at studere resultatet af planlagte kantzoner. Lokalplan 463 fra 2011 fastlægger, at der skal etableres kantzoner på mellem 0,6 og 4 meter omkring den nye bydels karréer. Hvordan er det gået? Hvordan fungerer kantzonerne?

I den her artikel kigger vi nærmere på de smalle kantzoner på 0,6-1 meters bredde. Det er fint, at der sikres areal til en kantzone, og 0,6 meter kan ofte være nok. Men nogle af de smalleste kantzoner virker lidt påklistrede og uafklarede, når man ser dem realiseret. Det skyldes måske delvist lokalplanbestemmelser, som peger i forskellige retninger?

Fire forskellige kantzonedybder i lokalplan 463

Københavns Kommunes lokalplan 463 fastlægger, at der skal etableres kantzoner langs alle facader, der vender mod det offentlige rum. Formålet med kantzonerne er dobbelt: De skal give oplevelsesrigdom og byliv til os alle, og de skal give privatliv til beboerne i stueetagen. Det er en meget sympatisk tilgang til overgangen mellem privat og offentligt, som de fleste af os kan være enige i som mål.

Lokalplanen stiller krav om brede kantzoner på 3-4 meter – særligt ud mod havnepromenaden på Sandkaj. Dem har jeg skrevet om i artiklen “Private forhaver i Århusgade-kvarteret“. Der skal også være kantzoner på 1 meter omkring den lille plads på Antwerpengade og havnepromenaden på Murmanskgade. I resten af bydelen skal der være kantzoner på 0,6 meter.

Det er lidt uklart i lokalplanen, hvad der gælder for de smalle kantzoner. I § 8, stk. 2, fremgår det, at de smalleste kantzoner skal være mindst 0,6 meter brede. Billedteksten til illustrationen på side 35 fastlægger til gengæld, at de højst må være 0,6 meter, hvis de ligger inden for vejareal. Hvem afgør og hvornår, om kantzonerne skal ligge inden for eller uden for vejareal?

Det samme gælder kantzonerne på 1 meters dybde omkring pladsen på Antwerpengade: På lokalplanens tegning 3 fremgår det, at de skal være op til 1 meter. På signaturforklaringerne på side 38 og 41 ses de som kantzoner på 0,6 meter uden for vejareal. Hvilken dybde skal kantzonerne have, og hvad er hensigten?

Trapper barrikaderet med potteplanter

Karréen længst mod sydøst i Århusgade-kvarteret er en af dem, der både skal have kantzoner på 0,6, 1 og 4 meter i henhold til lokalplanen. Langs facaden mod Murmansk-gades havnepromenade skal kantzonen være 1 meter. Mod Sankt Petersborg Plads skal den være 0,6 meter. Netop de to facader er interessante at kigge på, fordi der her er et ønske om at koble stueetagen med byrummet ved hjælp af trapper fra den enkelte bolig.

Trapper er et greb til aktivering af kantzonen, som lokalplanen lægger op til. På side 34 er der et referencefotografi fra Amsterdam, der viser trapper foran boligerne, som skaber en “semiprivat zone”. Det ser ud til, at de hollandske boliger er smalle.Trapperne ligger tæt på hinanden og vender ud mod et solbeskinnet byrum med fortov, der adskiller kantzone fra kørebane.

Trapperne langs Murmanskgade og Sankt Petersborg Plads giver beboerne adgang til byrummet, og der er ingen tvivl om, at de har møbleret kantzonen: Der er bænke, caféborde og potteplanter langs facaderne, som skaber en hyggelig, varieret og frodig stemning. Men jeg i tvivl om, hvorvidt de indtaget kantzonen på samme måde som hollænderne. I Århusgade-kvarteret ligner trapperne mere plantestiger fyldt med potteplanter.

Kommer beboerne ud og sidde i kantzonen? Eller barrikaderer de sig bag lavendler og buksbom, som fylder trappen op? Jeg tænker, at trapperne måske ligger lidt for langt fra hinanden til at skabe den semiprivate zone, der fungerer i Amsterdam. Det spiller nok også en rolle, at der mangler et fortov til at tegne en grænse, og så er en plads og en havnepromenade nogle meget offentlige rum at vende ud til.

Øverst kantzonen mod Sankt Petersborg Plads, nederst mod Murmanskgade. En kølig fredag eftermiddag, hvor jeg er på besøg i Århusgade-kvarteret, er det svært at afgøre, om kantzonerne bliver brugt. Men umiddelbart ligner trapperne mere plantestiger fyldt med potteplanter.

Kantzonen mod Murmanskgade er en ret brat overgang mellem privat bolig og offentlig havnepromenade. Det eneste, der formidler overgange er skift i belægningen, og hvad indikerer skiftene egentlig? Går du en virtuel tur i området på googlemaps, kan du se, at damen med den røde jakke også er i tvivl. Hendes hund lægger an til en lort lige ved siden af naboens trappe. Hvem tilhører kantzonen?

Kantzoner på 0,6 meter virker ligegyldige

Karréen mellem Bordeauxgade, Antwerpengade, Ystadgade og Sandkaj skal have kantzoner med en dybde på 0,6, 1 og 4 meter ligesom karréen ved Murmanskgade og Sankt Petersborg Plads. Men den her karré er et af de steder, hvor jeg bliver i tvivl om, hvad der er hensigten: I henhold til lokalplanens tegning 3, så burde kantzonen mod Antwerpengade være op til 1 meter. I henhold til illustrationen på side 38 så burde der være en kantzone uden for vejareal på 0,6 meter, men facaden mod Antwerpengade er placeret i vejskel.

I Bordeauxgade og Ystadgade er lokalplanens krav om kantzone omsat til to gange to plantebede i cortenstål med noget græslignende grønt. Det sætter lidt kulør på gaderummene som ellers er belagt fra facade til facade, men det kunne være gjort mere interessant. Måske kommer det, når beboerne selv tager initiativ?

I Antwerpengade er græsset suppleret med bænke foran hævede altaner til lejlighederne i stueetagen. Det virker lidt underligt, at bænkene netop er placeret foran de mørke murhuller under altanerne. Hvorfor skulle man sætte sig dér? Det virker mere oplagt at sætte sig på en bænk i Legehavet – legepladsen på torvet ved Antwerpengade.

Kantzonen langs Ystadgade: Græsvæksterne i plantekasserne giver lidt farve i et ellers belagt gaderum, men de er ikke særligt spændende i sig selv. Det vigtigste er vel, at der er plads til at udvikle kantzonen til noget interessant, når beboerne tager initiativ til det? Karréen mellem Bordeauxgade, Antwerpengade og Ystadgade tilhører en ejerforening, som kunne beslutte sig for at indrette kantzonerne mere livligt.

Kantzonen langs Antwerpengade: Her er plantekasserne suppleret med bænke. Tanken om bænke er fin, men måske havde de stået bedre opad en mur og henne ved indgangen til karréen? Den allerbedste placering havde sikkert været ind i Legehavet. Gå en virtuel tur på googlemaps, og stil dig på hjørnet af Antwerpengade og Bordeauxgade: Nogle lokale opfatter plantekasserne med grus som et hundetoilet.

Kombinerede kantzoner har potentiale

Karréen mellem Karlskronagade, Trelleborggade, Aberdeengade og Sandkaj har facader i vejskel ligesom den foregående karré – facaden mod Sandkaj undtaget. Her skal kantzonen være 4 meter, mens kantzonen på de øvrige sider skal være mindst 0,6 meter i henhold til lokalplanen.

I Karlskronagade, Trelleborggade og Aberdeengade er kantzonen suppleret med et opholdsareal til den enkelte bolig, som ligger bag facadelinjen. Det er et meget lille areal, og der skal endda være plads til en trappe, så anvendelsesmulighederne er begrænsede. Dertil kommer, at selve kantzonen består af små plantebede uden andet end ukrudt.

Men plantebedene kommer til at fungere som en markør, tror jeg, der skaber en afstand mellem offentligt og privat – en markør, som måske mangler foran trapperne i Murmanskgade og på Sankt Petersborg Plads. Selvom plantebedene kunne blive mere frodigt beplantet end nu, så virker de smalleste kantzoner umiddelbart mest troværdige, dér hvor de er suppleret med et privat areal.

Kantzone i Aberdeengade: Der er meget lidt plads, og en pæn del af arealet går til trappe. Men der kan lige klemmes et cafésæt og en altankasse ind i nichen i facaden, og det er tydeligt for enhver, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Plantebeddet på vejarealet har potentiale. Det skaber en overgang mellem boligen og fortovet. Det kunne blive en fin minimal forhave, hvis nogen gad at erstatte ukrudt med 3 stauder, en buske og en klatreplante.

Kantzone i Aberdeengade: Når det står rigtigt sløjt til, er der ingen, der interesserer sig for kantzonens drift. Her kan ikke engang ukrudtet overleve. Ejendommen mellem Karlskronagade, Trelleborggade, Aberdeengade og Sandkaj er tilsyneladende en privat udlejningsejendom. Beboernes mulighed for at påvirke kantzonernes udformning er måske mere begrænset?