Miljøbeskyttelseslovens støjgrænseværdier tilsidesættes ikke, fordi støjfølsomme anvendelser placeres på søterritoriet. Det fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet i en afgørelse 17. september, hvor nævnet ophæver Kystdirektoratets tilladelse til syv husbåde: Direktoratet skal forholde sig til, om husbådene vil medføre nye restriktioner for havnevirksomhederne.
Støj, støv og lugt må husbådene leve med
I 2020 giver Kystdirektoratet tilladelse til 7 husbåde i lystbådehavnen i Aabenraa. Direktoratet vurderer, at husbådene vil være et aktiv for havnen. De vil skabe liv og tiltrække flere lystsejlere. De hører hjemme i en havn, og de kommer til at fylde meget lidt af havnens vandareal.
Støj, støv og lugt vil der være i havnen i Aabenraa, men det må husbådenes beboere leve med, mener Kystdirektoratet. Generne er en kendt forudsætning, når de flytter ind. Miljøzoner og lignende gælder ikke på søterritoriet.
Medfører husbåde nye miljøkrav?
Aabenraa Kommune og andre parter klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet: Miljøbeskyttelsesloven gælder også på søterritoriet, mener klagerne.
Støjen i Aabenraa Havn er så omfattende, at der ikke ville kunne planlægges for boliger på land uden støjafskærmning. Det fastslår en undersøgelse af støjforholdene på havnen. Derfor er det afgørende, om klagerne har ret.
De nye husbåde 200 meter fra eksisterende havnevirksomheder kan nemlig ikke støjafskærmes tilstrækkeligt, fordi bådene befinder sig på vandet. Derfor vil miljøkravene indskrænke mulighederne for at drive og udvikle virksomhederne væsentligt. Det taler imod en tilladelse til husbådene efter klagernes mening.
Miljøbeskyttelsesloven gælder også på søterritoriet
At miljøbeskyttelsesloven ikke gælder på søterritoriet er en “retsvildfarelse”, skriver Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelsen, for det gør den – med de begrænsninger, som fastsættes i havmiljøloven. Det fremgår i den kommenterede miljøbeskyttelseslov.
Derfor kan beboerne i de nye husbåde klage over støjen fra havnevirksomhederne. Og tilsynsmyndigheden kan (skal) påbyde virksomhederne at nedbringe forurening som f.eks. støj.
Retsvildfarelsen betyder, at Kystdirektoratet ikke har inddraget havnevirksomhedernes interesse i sin afgørelse. Det er så væsentlig en retlig mangel, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver direktoratets tilladelse til husbådene.
Kommunal planlægning for husbåde?
Husbåde kan være en kvalitet. Både for dem, som bor i dem, og for os andre. De giver kulør til de danske havne. Men husbådene kan også være en udfordring for kommunerne, som ikke kan regulere, hvor de placeres.
Er der behov for at se på, om kommunernes muligheder for planlægge for søterritoriet nærmest land skal præciseres og forbedres? Det synes jeg. I 2019 fastslog et snævert flertal i Planklagenævnet i en sag om husbåde i Rendbjergs lystbådehavn, at en kommune ikke må planlægge for søterritoriet – medmindre der er tale om et byomdannelsesområde.
I 2020 kom nævnet med en berigtigelse i en sag i Faxe Kommune, som fastslog, at forbuddet mod planlægning gælder de blivende vandområder. En kommune må altså godt – som i Faxe – planlægge for opfyld og moler på søterritoriet men ikke for husbåde. Dén opdeling virker skæv. Ikke mindst fordi husbådene kan have stor betydning for den kommunale planlægning i forvejen.
Links
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen om husbådene i Aabenraas lystbådehavn.
Planklagenævnets afgørelse i sagen om husbådene i Rendbjergs lystbådehavn kan du læse mere om i artiklen “Må en kommune planlægge for søterritoriet eller ej?“.
Planklagenævnets berigtigelse i sagen om planlægning i Faxe Kommune kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Der må planlægges for opfyld i søterritoriet og for arealer i direkte tilknytning til kysten“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
