Planklagenævnet ophævede 21. juni Odsherred Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for en udstillingsbygning til biler inden for kystnærhedszonen. Nævnet vurderer, at den planlægningsmæssige begrundelse og redegørelsen for den visuelle påvirkning af kystlandskabet er utilstrækkelige.

Hvorfor ophæves Odsherred Kommunes planlægning?

I januar 2021 vedtager byrådet i Odsherred Kommune tillæg 16 til kommuneplanen og lokalplan 2020-06 endeligt. Planklagenævnet ophæver begge planerne: Den planlægningsmæssige begrundelse for planlægning inden for kystnærhedszonen er utilstrækkelig. Det samme gælder redegørelsen for den visuelle påvirkning.

Afgørelsen om Odsherred Kommunes planlægning er spændende generelt for os byplanlæggere: Hvilke planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser kan bruges i sager som denne? Det kan du kan læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Hvilke begrundelser kan bruges, når der planlægges i kystnærhedszonen?“.

Denne artikel handler om den konkrete sag: Odsherred Kommunes planlægning for 325 m2 udstillingsbygning til biler inden for kystnærhedszonen og Planklagenævnets begrundelse for at ophæve kommuneplantillæg og lokalplan.

Kommunens planlægningsmæssige begrundelse

Når en kommune vil planlægge for anlæg i kystnærhedszonen, så forudsætter det en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Det fremgår i planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet refererer kommunens planlægningsmæssige begrundelse i afgørelsen: “Odsherred Kommune ønsker mulighed for udvikling bredt i hele kommunen”. Udstillinger, museer og lignende er i dag koncentreret i Nykøbing Sjælland og den sydvestlige del af kommunen.

Kommuneplantillæg og lokalplan udbreder kulturtilbuddene til Egebjerg-halvøen i den østlige del af kommunen med den nye udstillingsbygning til biler, så der skabes en “bedre balance i udbuddet af oplevelser”. Det er ikke muligt at placere udstillingsbygningen uden for kystnærhedszonen, hvis den skal ligge på Egebjerg-halvøen. Hele halvøen er omfattet.

Den planlægningsmæssige begrundelse utilstrækkelig

“Planklagenævnet finder ikke, at kommunen har redegjort tilstrækkeligt for, at der er den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering”, står der i afgørelsen. Nævnet begrunder sin vurdering:

• Der tale om placeringen af en bygning kun 870 meter fra kysten i et område med særlige beskyttelsesinteresser.
• Det er ikke en gangbar begrundelse, at stort set hele kommunen ligger inden for kystnærhedzonen. Der må kunne findes andre steder at placere udstillingsbygningen, som ligger mindre kystnært. Kommunen har ikke vurderet muligheden.
• Kravene til den planlægningsmæssige begrundelse bliver ikke mindre af, at bygningen er forholdsvist lille. Det burde tværtimod være nemmere at finde et sted til bygningen, som er mindre kystnært, når den er lille.
• Udstillingsbygningen placeres ikke bag eksisterende bebyggelse.
• Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse, at bygningen ikke kan ses fra kysten.

Kommunens redegørelse for den visuelle påvirkning

Når planområdet ligger inden for kystnærhedszonen, skal lokalplanen bl.a. gøre rede for den visuelle påvirkning af omgivelserne i henhold til planlovens § 16, stk. 4. Udstillingsbygningen vil ikke være synlig fra kysten, vurderer kommunen. Planklagenævnet opsummerer kommunens begrundelse, som fremgår i lokalplanens redegørelse:

• Eksisterende beplantning skærmer for kigget mellem Isefjord og planområdet.
• Udstillingsbygningen bliver 8½ meter høj, og den skal placeres på ejendommens laveste punkt. Kommunen har lavet en synlighedsanalyse, som fastslår, at bebyggelse på 10 meter eller lavere ikke vil kunne ses fra Isefjord.
• Der må ikke anvendes stærke farver eller reflekterende materialer på udstillingsbygningen. Det udelukker lokalplanens bestemmelser.

Redegørelsen for den visuelle påvirkning er utilstrækkelig

Planklagenævnet mener, at kommunen ikke har redegjort tilstrækkeligt for den visuelle påvirkning af omgivelserne: “Nævnet lægger vægt på, at der ikke i redegørelsen i lokalplanen er oplyst om påvirkning af nærområdet i kystnærhedszonen eller det ansøgtes visuelle fremtræden i forhold til kystlandskabet”.

Nævnet fortsætter: “Det forhold, at det planlagte ikke er synligt fra kysten (er) ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for…at udelade en visualisering eller vurdering af den visuelle påvirkning af omgivelserne”.

Hvad skal Odsherred Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelsen i den konkrete sag om udstillingsbygningen i Odsherred Kommune er kompleks, synes jeg, fordi den handler om både den planlægningsmæssige begrundelse og redegørelsen for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Jeg opfatter hovedlinjerne i afgørelsen sådan her:

1. Ønsket om at udbrede kulturtilbuddene til hele kommunen kan være en acceptabel planlægningsmæssig begrundelse for at placere udstillingsbygningen inden for kystnærhedszonen. Dét argument stiller Planklagenævnet ikke spørgsmålstegn ved i afgørelsen, som jeg ser det.
2. Planklagenævnet accepterer til gengæld ikke umiddelbart den konkrete placering inden for kystnærhedszonen. Måske ville nævnet have godkendt placeringen, hvis udstillingsbygningen var placeret bag den eksisterende bebyggelse. Men der må kunne findes andre og mindre kystnære steder at placere så lille en bygning, antyder nævnet. Det mangler kommunen at belyse.
3. At bygningen ikke kan ses fra kysten, er ikke en planlægningsmæssig begrundelse, fastslår Planklagenævnet. Tingene skal skilles ad. Ét er begrundelse, noget andet er redegørelsen for den visuelle påvirkning.
4. Som jeg ser det, så har kommunen gjort rede for den visuelle påvirkning af kystlandskabet – i ord. Så hvordan skal vi opfatte Planklagenævnets afgørelse? En mulighed er, at der bør laves en visualisering, der beskriver påvirkningen. En anden er, at det er den visuelle påvirkning i bredere forstand, der skal belyses. Ikke kun kigget fra fjorden men f.eks. også kigget den anden vej – fra land mod Isefjord?

Odsherred Kommune er velsignet med en lang kyststrækning, men kysten medfører også bindinger ift. kommunens planlægning. Kortet viser med blåt de områder, som ligger inden for 3 km. fra kysten. Uskraverede arealer er landzone. Arealer med gul skravering er sommerhusområder. Arealer med rød skravering er byzone.

Landzone og sommerhusområder inden for de blå områder er kystnærhedszonen. Byzone inden for de blå områder er den kystnære del af byzonen, hvor planlovens krav til planlægning er mere lempelige.

Kort gengivet fra Plandata, Bolig- og Planstyrelsen.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om planlægningen for udstillingshal i Odsherred Kommune.

Odsherred Kommunes kommuneplantillæg 16 og lokalplan 2020-06.

Erhvervsstyrelsens side med defitinition på kystnærhedszonen.

Kravene til planlægning inden for kystnærhedszonen fremgår i planlovens § 5a, § 5b (generelle krav), § 11 a, stk. 1, nr. 21, og § 11 e, stk. 1, nr. 11, og stk. 2 (krav til kommuneplanen), § 16, stk. 4 (krav til lokalplaner) og § 29, stk. 2 (indsigelse fra ministeren).

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.