Planklagenævnet ophæver Randers Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse tirsdag sidste uge. Der er ikke hjemmel i lokalplanen til at stille krav om, at facadens pudslag skal være dækkende. Afgørelsen er en reminder til os byplanlæggere: Er det ikke forbudt, så er det tilladt.

Påbud om fysisk lovliggørelse ophæves

En parcelhusejer i Randers Kommune bygger sit hus med facader af pudsede cementfiberplader. Pladerne er monteret på facaden med 2-3 milimeters afstand. Kommunen giver ejeren et påbud om fysisk lovliggørelse: Facaderne er i strid med § 8.1 i lokalplan 557. Bestemmelsen stiller krav om et dækkende pudslag, mener kommunen.

Parcelhusets ejer klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens påbud. Lokalplanens § 8.1 giver ikke hjemmel til et påbud om fysisk lovliggørelse i henhold til planlovens § 51, afgør nævnet.

Ingen hjemmel til dækkende pudslag

“En bestemmelse i en lokalplan må – for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej i den situation, som sagen vedrører”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. Nævnet konkluderer i sagen om den randrusianske facade, at § 8.1 ikke hjemler kommunens krav om fysisk lovliggørelse.

“Facader på beboelsesbygninger skal fremstå som blank mur, eller som pudsede/vandskurede overflader”, står der i lokalplanens § 8.1. Cementfiberpladerne er pudsede, som de skal være. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at pudslaget skal være dækkende, så man ikke kan se de bagvedliggende plader.

Hvad skal Randers Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

“Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planlovens § 18”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: “Det betyder, at nye forhold…som ikke er reguleret af lokalplanen, er umiddelbart tilladte efter planloven”.

Det er forbasket svært at forudse, hvad enhver bygherre og grundejer kan finde på at gøre med eksisterende byggematerialer – og fremtidens byggematerialer. Men det er afgørende, at prøve: Uden et præcist forbud i lokalplanen, er det tilladt – medmindre det strider mod anden lovgivning.

I den konkrete sag i Randers er der kun én mulighed, som jeg ser det: Lev med pudsede cementfiberplader på dette parcelhus. Skriv bestemmelser i kommende lokalplaner, som sikrer sammenhængende, dækkende pudslag, hvis det er vigtigt.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om facaden i Randers Kommune.

Randers Kommunes lokalplan 557.

I en nyere afgørelse om et hegn i Albertslund når Planklagenævnet frem til en tilsvarende vurdering: Når lokalplanen ikke udelukker et fast hegn bag en hæk, som er etableret i overensstemmelse med bestemmelserne, så er hegnet ikke ulovligt.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.