Den planlægningsmæssige begrundelse for et nyt velkomstcenter er ikke tilstrækkelig. Velkomstcenteret skal ligge 60 meter fra kysten. At centeret placeres ved Kalø Slotsruin og Nationalpark Mols Bjerge, som det skal formidle – dét er ikke en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse, når centeret ligger så kystnært. Det vurderer et snævert flertal i Planklagenævnet.

Planlægningsmæssig begrundelse for velkomstcenter

Syddjurs Kommune vedtager tillæg 17 til kommuneplanen og lokalplan 420. Det nye plangrundlag skal åbne mulighed for et velkomstcenter til Nationalpark Mols Bjerge. Centeret bliver placeret ved Kalø Slotsruin, som ligger inden for kystnærhedszonen. Dét forudsætter en planlægningsmæssig begrundelse i henhold til planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1.

Der er to grunde til, at velkomstcenteret skal ligge ved Kalø Slotsruin, siger kommunen: For det første kommer centeret til at ligge ved indkørslen til nationalparken*. For det andet skal centeret bruges til at formidle slotsruinens historie, placering og naturomgivelser.

*Se slotsruinens placering på nationalparkens kort.

Snævert flertal: Utilstrækkelig begrundelse

Danmarks Naturfredningsforening klager til Planklagenævnet. Den planlægningsmæssige begrundelse for den kystnære placering er utilstrækkelig, mener foreningen, og et snævert flertal i nævnet giver foreningen medhold. Når velkomstcenteret skal ligge 60 meter fra kysten, stiger kravet til den planlægningsmæssige begrundelse. Det er ikke begrundelse nok, at centeret placeres ved Kalø Slotsruin og indkørslen til nationalparken.

Planklagenævnets mindretal – herunder nævnets formand – mener, at den planlægningsmæssige begrundelse er tilstrækkelig af flere grunde:

• Velkomstcenteret skal formidle Nationalpark Mols Bjerge. Derfor er det naturligt, at det placeres ved indkørslen til nationalparken.
• Centeret skal formidle Kalø Slotsruin, som er en af nationalparkens store attraktioner. Slotsruinen ligger ved kysten. Det gør det nødvendigt at lægge velkomstcenteret kystnært.
• Lokalplanområdet er lille. Lokalplanen åbner mulighed for nybyggeri i beskedent omfang, og samtidig forudsættes eksisterende mindre og uensartede bygninger revet ned.
• Det er et sagligt, planlægningsmæssigt hensyn at etablere parkeringspladser i forbindelse med velkomstcenteret.

Hvad skal Syddjurs Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Hvis ikke et velkomstcenter ved indkørlsen til en nationalpark kan begrunde en kystnær placering, hvad kan så? Hvis ikke formidlingen af Kalø Slotsruin må ligge kystnært – som selve ruinen – hvad må så? De spørgsmål stiller du måske dig selv, hvis du står i en planlægningssituation, der minder om situationen i Syddjurs Kommune. Du kan evt. skele til lokalplanen for det nye besøgscenter ved Hammershus.

Det bornholmske besøgscenter ligger 500 meter fra kysten i modsætning til velkomstcenteret i Syddjurs Kommune. Og Bornholms Regionskommunes lokalplan er – så vidt jeg kan se på Planklagenævnets hjemmeside – ikke blevet påklaget. Vi ved ikke, om nævnet ville have underkendt den planlægningsmæssige begrundelse. Men måske du kan finde inspiration i den planlægningsmæssige begrundelse alligevel?

Fotografi af Kalø Slotsruin set fra nord. Fotografiet er hentet fra Wikipedia og taget af Old Dane. Det bruges i overensstemmelse med Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om velkomstcenteret ved Kalø Slotsruin.

Syddjurs Kommunes tillæg 17 til kommuneplanen og lokalplan 420.

Hvilke begrundelser kan generelt bruges for planlægning inden for kystnærhedszonen? Det kan du læse om i artiklen “Planklagenævnet: Hvilke begrundelser kan bruges, når der planlægges i kystnærhedszonen?“

Planklagenævnet fastslår, at det nye plangrundlag skal miljøvurderes. Screeningen er ikke nok. Hvorfor nævnet kommer frem til den konklusion, kan du læse mere om i artiklen “Velkomstcenter skal miljøvurderes“.

Der skulle også have været lavet flere visualiseringer af velkomstcenteret set på afstand, afgør nævnet. Dén konklusion kan du læse om i artiklen “Behov for flere visualiseringer på afstand“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.