Må de lempede vejstøjkrav bruges, når der planlægges for blandede byfunktioner på bar mark? Nej, fastslår Planklagenævnet. Lempede støjkrav forudsætter, at det planlægges for omdannelse af et faktisk eksisterende byområde.

Lempede støjkrav i Københavns Kommunes planlægning

Københavns Kommune vedtager tillæg 5 til kommuneplanen og lokalplan 600 endeligt. To foreninger klager til Planklagenævnet over en række forhold. Kommunens planlægning tager udgangspunkt i de lempede støjkrav i Miljøstyrelsens vejledning om vejstøj, men det er forkert, mener foreningerne. Planlægningen burde tage udgangspunkt i de almindelige støjkrav.

Den vurdering deler Planklagenævnets flertal ikke. Flertallet afgør, at planlægning for omdannelse af et faktisk eksisterende byområde er forudsætningen for de lempede støjkrav – uanset om der planlægges for boliger eller blandede byfunktioner. Men det er også tilfældet inden for planområdet i København, mener flertallet.

Almindelige eller lempede støjkrav

Er et område påvirket af støj, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier? Så må der kun planlægges for boliger og andre støjfølsomme anvendelser, hvis lokalplanen sikrer afskærmning. Det fremgår i planlovens § 15a, stk. 1. Som udgangspunkt skal afskærmningen sikre, at støjen ikke overskrider 58 dB overalt inden for planområdet.

Miljøstyrelsens vejledning om vejstøj åbner dog mulighed for lempede støjkrav, hvis der er tale om planlægnining for nye boliger i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Spørgsmålet er, hvordan “eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner skal forstås“.

Lempede støjkrav og eksisterende byområder

Ét medlem af Planklagenævnet lægger vægt på ordet “eller” i afgørelsen om Københavns Kommunes nye plangrundlag. Han vurderer, at der ikke nødvendigvis skal være tale om et eksisterende byområde, hvis der planlægges for et område med blandede byfunktioner. Men den vurdering deler nævnets flertal ikke.

De lempede støjkrav – og dermed planlovens § 15, stk. 2, nr. 26 – må kun bruges i de situationer, hvor der planlægges “for omdannelse af faktisk eksisterende byområder”, afgør flertallet. Det er hensigten bag planlovens paragraf, at man skal kunne modernisere eksisterende byområder.

Hvornår er der tale om et eksisterende byområde?

Næste spørgsmål er så, hvornår der er tale om et eksisterende byområde. Planklagenævnets mindretal mener ikke, at der er tale om et eksisterende byområde inden for det københavnske lokalplanområde. Størstedelen af lokalplanområdet er et “lysåbent naturområde”, påpeger mindretallet.

Flertallet i Planklagenævnet vurderer, at der er tale om et eksisterende byområde. Flertallet lægger vægt på, at der findes eksisterende byfunktioner inden for lokalplanområdet, at lokalplanområdet er omgivet af en fiskerihavn og en lystbådehavn, og at området vest for lokalplanområdet bruges til erhverv.

Hvornår planlægges der for blandede byfunktioner?

Kommuneplantillægget og lokalplanen udlægger planområdet til blandede byfunktioner. Kommunen påpeger, at boliger må suppleres med bl.a serviceerhverv,butikker og institutioner. Men det er et forsøg på at omgå de almindelige støjkrav, mener klagerne. Tredje spørgsmål er derfor, hvornår der er tale om planlægning for blandede byfunktioner.

Svaret deler vandene i Planklagenævnet. 5 ud af 11 medlemmer mener, at “der i kommuneplanen (må være) forudsat en vis blanding af forskellige byfunktioner”, før der er tale om et område med blandede byfunktioner. Ellers udvandes begrebet. Nævnets flertal lægger vægt på, at “blandede byfunktioner” ikke er defineret i planloven. Planområdet kan anvendes til andre funktioner end boliger.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen vejstøj i København. Afgørelsen er meget lang. Det er afsnit 2.9, der vedrører vejstøj.

Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje fra 2007. Se punkt 2.2.2, hvor de lempede støjkrav beskrives.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.