Planklagenævnet: Koncerter kræver lokalplan

Tilbagevendende koncerter tæt på boliger i Odense indebærer væsentlige ændringer i det bestående miljø, afgør Planklagenævnet. Derfor forudsætter de lokalplan.

Koncerter lokalplanpligtige?

Odense Kommune har givet tilladelse til 8-10 koncerter årligt på parkeringspladsen ved en restaurant. Når der er koncert, sættes der scene, borde og bænke op, og der er omkring 500 tilskuere hver gang. Parkeringspladsen er ikke omfattet af en lokalplan.

Koncerterne forudsætter ikke lokalplan i henhold til planlovens § 13, stk. 2, vurderer kommunen. Der er ikke tale om væsentlige ændringer i det bestående miljø, for de kræver hverken store eller permante bygninger, og nærområdet er udlagt til publikumsorienterede begivenheder. Desuden er der i forvejen støj fra restauranten og en nærliggende vej.

Koncerter kræver lokalplan

En beboer fra området klager. Han mener, at koncerterne kræver lokalplan, og Planklagenævnet giver ham medhold.

Nævnet lægger vægt på de mange tilskuere og det årlige antal koncerter. Koncerterne har et omfang og en karakter, som medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø. Desuden ligger parkeringspladsen i et område, som er udlagt til boliger i kommuneplanen. Beboerne bør inddrages, som de vil blive det i løbet af en lokalplanproces.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om koncerterne på parkeringspladsen i Odense.

Læs Planklagenævnets afgørelse i sagen om koncerter på Dyrskuepladsen i Odense. Dyrskuepladsen er omfattet at en byplanvedtægt, som ikke åbner mulighed for koncerter. En anlægsbevilling åbner mulighed for at udvide antallet af tilskuere fra 47.000 til 70.000. Det er ikke eksisterende, lovlig anvendelse. Udvidelsen kræver lokalplan.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003 – først i kommunal forvaltning og senest som selvstændig. Nu er jeg konsulent i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er ofte lange og detaljerede. Jeg læser dem for at blive klogere og deler her et hurtigt overblik. Dette er ikke en juridisk tolkning. Vil du vide præcist, hvad nævnet har skrevet, finder du linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar