Lokalplan 645 for centerområde ved Trekroner Syd: Store, plane butikker og mange parkeringspladser i et stærkt skrånende terræn betyder høje støttemure, men støttemure kan udformes, så de bliver knapt så dominerende
Et ubebygget og stærkt skrånende areal ved Trekroner Station skal udnyttes til 15.000 m2 større udvalgsvarebutikker. Butikker og parkeringspladser kræver et fladt terræn, så derfor bliver det nødvendigt med en lang og høj støttemur ned mod jernbanen. Mellem den nye størremur og jernbanen ligger en af de vigtigste stier i Roskilde for både gående og cyklister.
Sammen med bygherre og rådgiver blev vi enige om et bredt stiudlæg og en udformning af støttemuren med opbrud og knæk, som skaber variation. På den måde bliver støttemuren mindre dominerende, og oplevelsen af at gå og cykle bliver mere interessant.
Lokalplanen er udarbejdet af bygherres rådgiver i samarbejde med kommunen. Jeg stod for den arkitektfaglige sparring i samarbejde med en kollega fra afdelingen for veje og grønne områder.
Se Roskilde Kommunes forslag til lokalplan 645.
Previous ProjectNext Project
- Categories:
- Share: