Planklagenævnet ophæver Kerteminde Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for et nyt solcelleanlæg. Det nye plangrundlag er i strid med kommuneplanens retningslinjer, vurder nævnet.
Lokalplan i strid med retningslinjer
I 2019 vedtager Kerteminde Kommune tillæg 50 til kommuneplanen og lokalplan 307. Det nye plangrundlag skal åbne mulighed for, at der kan etableres et solcelleanlæg på 67 hektar sydøst for Rynkeby. Men en nabo klager til Planklagenævnet, og nævnet giver naboen medhold.
En lokalplan skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanen i henhold til planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Solcelleanlægget strider mod kommuneplanens retningslinje 2.8.1, vurderer Planklagenævnet. Her fremgår det, at der kun må etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang inden for sårbare landskabsområder. Et solcelleanlæg på 67 hektar har ikke et ubetydeligt omfang, mener nævnet.
Retningslinjer for tekniske anlæg mangler
I henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5, skal en kommuneplan indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg – herunder solcelleanlæg. Kerteminde Kommunes kommuneplan mangler retningslinjer for tekniske anlæg, konstaterer Planklagenævnet.
Tillæg 50 til kommuneplanen indeholder rammebestemmelser for områdets anvendelse til tekniske anlæg, skriver nævnet. Men tillægget fastlægger ikke retningslinjer, som udpeger området til tekniske anlæg. Havde kommuneplanen eller tillægget fastlagt retningslinjer for områdets anvendelse til tekniske anlæg, så havde disse retninglinjer tilsidesat retningslinje 2.8.1.
Hvad skal Kerteminde Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
At 67 hektar solcelleanlæg ikke er et anlæg af ganske ubetydeligt omfang – det kan jeg forstå, at Planklagenævnet konkluderer. Men at det nye plangrundlag falder på manglende retningslinjer for tekniske anlæg, selvom rammebestemmelser er ganske klare for det nye solcelleanlæg – det har jeg sværere ved at følge… Men Planklagenævnets ord er lov, indtil nogen anfægter en afgørelse ved retten.
Danmark skal være klimalneutralt land i 2050. Solcelleanlæg er kommet for at blive. Derfor er Planklagenævnets afgørelse et klart budskab til kommuner og os byplanlæggere: Få skrevet retningslinjer i kommuneplanen for placeringen af teknisk anlæg, hvis de ikke allerede findes.
Links
Planklagenævnets afgørelse om solcelleanlægget i Rynkeby.
Kerteminde Kommunes kommuneplan 2013-2025, tillæg 50 til kommuneplanen, lokalplan 307.
Det nye plangrundlag skulle have været miljøvurderet, konkluderer Planklagenævnet i sin afgørelse. Dén vurdering begrunder nævnet med en ny opfattelse af, hvordan mindre områder på lokalt plan skal opfattes. Den nye opfattelse kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet ændrer definition af “mindre områder på lokalt plan“.
Planklagenævnets afgørelse husker os på, at en lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Men hvad betyder det konkret? I en afgørelse i nævnet fra juni 2021 fastslår nævnet, at lokalplanerne især skal overholde retningslinjer og rammebestemmelser. Men retningslinjernes skal være præcise, hvis de skal være bindende for en lokalplan. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, men hvad betyder det?“
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
