Hvem har pligten til at lovliggøre et hegn mellem to grundejere, som er opført i strid med lokalplanens bestemmelser? Det har begge grundejere. Men ikke hvis hegnet er opført inde på den ene grundejers grund. Der er væsentlig forskel på, om hegnet er opført i eller langs skel. Det fastslår en afgørelse i Planklagenævnet fra 23. december.
Hvem skal lovliggøre hegnet?
I 2021 giver Roskilde Kommune et påbud til to grundejere: Jeres hegn er opført i strid med lokalplan 296. Det skal lovliggøres retligt eller fysisk. Men én af grundejerne klager til Planklagenævnet over påbuddet, og nævnet giver grundejeren medhold: Kommunens påbud ophæves.
Det viser sig, at hegnet ikke er opført i skel men derimod langs skel og omkring 15 cm. inde på den ene grundejers ejendom. Derfor kan den anden grundejer, som klager til Planklagenævnet, ikke påbydes at lovliggøre hegnet.
Links
Planklagenævnets afgørelse om hegnet i Roskilde.
Roskilde Kommunes lokalplan 296.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.