Når lokalplanens bestemmelser henviser til kortbilagets udstykningsprincipper, er principperne bindende. Derfor bør det være tydeligt for alle, hvad der skal opfattes som udstykningsprincipper på kortbilaget. Ellers lægger lokalplanen op til en fortolkning. Det er min konklusion på en afgørelse i Planklagenævnet fra slutningen af december.
Bebyggelsesplan i strid med udstykningsprincipper
Furesø Kommunes lokalplan 119 åbner mulighed for en ny bebyggelse med blandt andet parcelhuse, rækkehuse og dobbelthuse på arealerne omkring det tidligere Jonstrup Seminarium. I 2020 afgør kommunen, at en ny bebyggelsesplan for 26 rækkehuse i delområde D er i overensstemmelse med lokalplan 119.
En forening klager til Planklagenævnet over afgørelsen, og nævnet giver foreningen medhold: Kommunens afgørelse ophæves. Bebyggelsesplanen er ikke i overensstemmelse med lokalplanens udstykningsprincipper, som er vist på kortbilag 4.
Hvornår er kortbilagets udstykningsprincipper bindende?
§ 4.1 i lokalplanen fastsætter, at “udstykning kun (må) udføres i overensstemmelse med principperne vist på, kort 4”. Som udgangspunkt er det kun lokalplanens bestemmelser, der har bindende retsvirkning. Men når bestemmelserne henviser til kortbilagene, så gælder det også dem.
Er der uoverensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og kortbilag, så “går lokalplanbestemmelserne…forud”, skriver Planklagenævnet. Men det er der ikke tale om i lokalplan 119, hvor § 4.1 alene henviser til principperne på kortbilaget.
Udstykningsplanens fælles, grønne kiler er bindende
På lokalplanens kortbilag 4 “er boligparcellerne markeret som udstykket med skellinjer, der løber parallelt med boligernes langside, hvilket skaber kiler mellem og ved siden af rækkerne af boligparceller, der ikke indgår i de enkelte boligparceller. Efter nævnets opfattelse har disse skellinjer langs boligerne…bindende virkning”, skriver Planklagenævnet.
Og nævnet fortsætter: “I den ansøgte udstykningsplan…er de parallelle skellinjer fraveget…, hvorved de grønne kiler er blevet en del af boligparcellerne. Planklagenævnet finder…ikke, at udstykningsplanen er i overensstemmelse med lokalplanen, og forholdet kræver derfor dispensation”.
Hvad skal Furesø Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
At en lokalplans kortbilag er bindende, når bestemmelserne henviser til dem – det er næppe nyt for erfarne byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Men jeg synes alligevel, at Planklagenævnets afgørelse giver stof til eftertanke: Afgørelsen pointerer, hvor vigtigt det er, at bestemmelser, kortbilag og ikke mindst signaturforklaringer er præcise.
På kortbilag 4 ses en række tynde, grønne streger i forlængelse af skellet mellem boligerne i delområde D. De kan opfattes som hække, hvis placering og udstrækning ikke er afgørende. Men Planklagenævnet ser dem som præcise, bindende skellinjer mellem fælles grønne kiler.
Det kan nok ikke være anderledes, når § 4.1 henviser til udstykningsprincipperne på kortbilag 4. Heller ikke selvom hverken formålsparagraffen, udstykningsbestemmelsen eller redegørelsen tilkendegiver nogen hensigt om at sikre grønne kiler. En mere udførlig udstykningsbestemmelse og en signaturforklaring til kortbilaget ville have levnet mindre rum for fortolkning.
Links
Planklagenævnets afgørelse om udstykningsplanen i Jonstrup.
Furesø Kommunes lokalplan 119. Kort 4 er vist på side 24.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
