Planklagenævnet ophæver mandag sidste uge en kommunes nej til at dispensere til en støttemur. En dispensation strider ikke mod lokalplanens principper, som Holbæk Kommune vurderer. Derfor skal kommunen tage stilling til, om man vil dispensere. Afgørelsen er interessant, fordi den indkredser, hvad en formålsparagraf skal kunne.
Dispensation i strid med formålsparagraffen?
I 2020 siger Holbæk Kommune nej til at dispensere fra lokalplan 3.80: Grundejeren må ikke opføre en 20 meter lang og knapt ½ meter høj støttemur. Støttemuren kræver dispensation fra lokalplanen, og den går ikke, mener kommunen. For en dispensation vil være i strid med lokalplanens formålsparagraf.
Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse: Nok skal der dispenseres fra lokalplanens § 9.4 om støttemure. Men en dispensation strider ikke mod formålsparagraffen. Der kan dispenseres, og derfor ophæves afgørelsen. Kommunen skal afgøre, om man vil dispensere.
Støttemuren kræver dispensation fra § 9.4
§ 9.4 fastsætter, at “der kun (må) etableres støttemure med en placering som vist på kortbilag 6”. Grundejeren vil opføre en mur, som består af fire rækker sten oven på hinanden, og der er forskel på niveauet på hver side af muren. Dét er en støttemur i Planklagenævnets optik – lokalplanen definerer ikke begrebet “støttemur” nærmere.
Støttemuren placeres dog ikke på det sted, som fastsættes på kortbilag 6. Derfor er der åbenlyst behov for en dispensation fra § 9.4. Den vurdering deler Planklagenævnet og Holbæk Kommune. Uenigheden drejer sig om formålsparagraffen.
En dispensation strider ikke mod principperne
En lokalplans principper omfatter som udgangspunkt ikke bestemmelser om placering og udformning af anlæg, påpeger Planklagenævnet. Hvis en sådan bestemmelse skal anses som et lokalplanprincip, så kan det f.eks. kræve en detaljeret formålsparagraf, der specifikt henviser til den pågældende bestemmelse.
§ 1 i lokalplan 3.80 fastsætter blandt andet, at det er “lokalplanens formål…at der fastlægges principper for terrænregulering”. Men principper for terrænregulering medfører ikke i sig selv, fastslår Planklagenævnet, at bestemmelsen om støttemure må anses som en del af lokalplanens principper.
“Formålsbestemmelsen har karakter af en generel opremsning af, hvilke forhold der er reguleret i lokalplanen…ikke…en fremhævelse af bestemte forhold, som har haft en særlig betydning”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
Hvad skal Holbæk Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
En generel opremsning i formålsparagraffen inddæmmer altså ikke kommunens mulighed for at dispensere, fastslår Planklagenævnet, og derfor er der grund til at undgå den:
- Ingen forskel: Hvis en opremsning ikke ændrer på muligheden for at dispensere, hvorfor så tage den med i formålsparagraffen?
- Planlægningsmæssig begrundelse: Lokalplanens formål skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse. Det fremgår også i § 15, stk. 1, og det er centralt. Formålsparagraffen skal være formålet, som begrunder lokalplanbestemmelserne sagligt. Hvad er det, vi vil opnå med bestemmelserne?
“Det er lokalplanens formål…at der fastlægges principper for terrænregulering”, står der i lokalplan 3.80. Det forklarer, hvorfor lokalplanen indeholder bestemmelser om terræn. Men paragraffen begrunder ikke, hvorfor lokalplanen begrænser placeringen af støttemure eller omfanget af terrænregulering. Hvad er det, vi vil opnå med terrænbestemmelserne?
Men hvad nu hvis der havde stået noget à la: “Det er lokalplanens formål, at fastsætte bestemmelser for terrænregulering, støttemure og støjvolde, som sikrer, at det eksisterende landskabs bevægelser bevares og sløres mindst muligt”?
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen støttemuren i boligområdet Oldhøj.
Holbæk Kommunes lokalplan 3.80 for Boligområde Oldhøjen, Holbæk Øst.
I to nyere afgørelser konstaterer Planklagenævnet, at formålsparagraffen er en en “generel opremsning af, hvilke forhold der er reguleret i lokalplanen, og ikke…en fremhævelse af bestemte forhold, som har haft en særlig betydning”. Derfor strider det ikke mod lokalplanens principper, at dispensere til et ståltag i Sørup eller en større facadehøjde i Kirke Skensved. Du finder afgørelsen om ståltaget her og afgørelsen om facadehøjden her.
I sagen om støttemuren udelukker formålsparagraffen ikke en dispensation, fordi paragraffen er en generel opremsning. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at formålsparagraffen i sig selv ikke binder borgerne, før den er konkretiseret i lokalplanens øvrige bestemmelser. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Formålsparagraffen skal konkretiseres for at binde borgerne“.
Bebyggelsesregulerende bestemmelser – herunder bestemmelser for anlæg – kan være en del af lokalplanens principper under særlige omstændigheder. Det kan du læse mere om i artiklen “Nogle gange hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper“. Artiklen nævner nogle konkrete sager, hvor de bebyggelsesregulerende bestemmelser blev anset for at høre til lokalplanens principper.
Dispensationsbestemmelser en slags kattelem, som åbner mulighed for dispensation – uanset lokalplanens principper. Du kan læse med en dispensationsbestemmelser i artiklen “Planklagenævnet: Udnyttelsen af en dispensationsbestemmelse ikke i strid med planens principper“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
