Planklagenævnet ophæver fredag sidste uge et afslag til dispensation til et raftehegn. Nævnet deler ikke kommunens opfattelse af, hvad “nærhed” betyder i eksakte mål. Og “skel” omfatter ikke afgrænsningen mod en vej, som er udlagt i matriklen. En mere præcis definition af de to begreber i lokalplanen havde givetvis medført, at kommunens afslag havde fået medhold.

Nej til et eksisterende raftehegn

I 2020 siger Gribskov Kommune nej til at dispensere fra lokalplan 47.3, så en grundejer kan beholde sit raftehegn. Raftehegnet er placeret ved siden af en privat fællesvej og ikke i umiddelbar nærhed af ejendommens bebyggelse, mener kommunen. Derfor strider det mod lokalplanens § 9.3. Her står der, at “hegn kun (må) etableres i nærhed af bebyggelse” og videre: “I skel må hegnes med stolper af træ påsat to tråde”.

Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet giver grundejeren medhold: Kommunens afgørelse ophæves. Raftehegnet kræver slet ikke dispensation.

Hvad betyder “nærhed” og “skel”?

Planklagenævnet konstaterer, at der ligger et udhus omkring 2,5 meter syd for raftehegnet. Mod øst ligger et anneks omkring 0,9 meter fra hegnet og en terrasse omkring 3 meter fra hegnet. Nævnet vurderer på det grundlag, at raftehegnet ligger i umiddelbar nærhed af bebyggelsen.

Planloven definerer ikke begrebet “skel”, fastslår Planklagenævnet, og det gør lokalplanen heller ikke. Så må det være udstykningslovens definition, som gælder, mener nævnet: “Skel” er det samme som matrikelskel – skellet mellem to ejendomme.

Raftehegnet står ved siden af en privat fællesvej, som er udlagt i matriklen. Matrikelskellet ligger på den anden side af fællesvejen. Ergo er hegnet ikke opført i skel, afgør Planklagenævnet.

Hvad skal Gribskov Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Jeg er sådan set enig med Planklagenævnet: Når raftehegnet er placeret 1-3 meter fra udhus, anneks og terrasse, så mener jeg også, hegnet er etableret i nærheden af bebyggelse. Et hegn placeret langs en vej udlagt i matriklen er ikke et hegn placeret i skel.

Men Gribskov Kommune har en anden opfattelse og et andet ønske om, hvad lokalplanen skal sikre og udelukke. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi bruger ordene med omhu i lokalplanerne og sætter præcise mål på, hvis vi kan:

1. “Nærhed” er et udflydende begreb, som lægger op til individuel fortolkning. Havde lokalplanen fastsat en maksimal afstand mellem bebyggelse og hegn, så ville hverken kommune, grundejer eller Planklagenævnet have været i tvivl om, hvorvidt hegn krævede dispensation eller ej.
2. “Skel” er tilsyneladende også et elastisk begreb. Igen betyder den manglende “definition eller fortolkningsbidrag” i lokalplanen, at Planklagenævnet henviser til udstykningslovens definition. Havde lokalplanen fastsat, at der kun må bruges stolper og tråde i skel og langs veje, så ville kommunen formentlig kunne afvise raftehegnet ved fællesvejen.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om raftehegnet i sommerhusområdet ved Udsholt Strand.

Gribskov Kommunes lokalplan 47.3 for eksisterende sommerhusområde ved Udsholt Strand.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.