Er lokalplanen for Kappendrup i strid med planloven? Og er bestemmelserne for upræcise og modstridende? Det mener en beboer fra landsbyen, men Planklagenævnet giver ikke medhold: Redegørelsen er ikke bindende og kan dermed ikke være i strid med planloven. Upræcise, modstridende bestemmelser er ikke grund til at ophæve en lokalplan.
Lokalplan upræcis, modstridende og i strid med planloven?
I januar 2021 vedtager Faaborg-Midtfyn Kommune lokalplan 2020-8 endeligt. Lokalplanen omfatter Kappendrup landsby. Den vedtages for at åbne mulighed for, at en eksisterende antennemast kan skiftes ud med en højere. Derudover er bestemmelserne stort set de samme som i den hidtil gældende lokalplan 2008-1.
En beboer fra Kappendrup klager til Planklagenævnet: Lokalplanens redegørelse stiller krav om, at der skal være en bolig tilknyttet, hvis der etableres en erhvervsvirksomhed i Kappendrup. Det er i strid med planloven, mener beboeren. Beboeren mener også, at der er uoverensstemmelse mellem lokalplanens formålsparagraf og en af anvendelsesparagrafferne.
Kun bestemmelserne er bindende
“Det (vil) også være naturligt, at…mindre erhverv kan placeres i landsbyen…(men) kun i forbindelse med, at der også er bolig på ejendommen”, står der i lokalplanens redegørelse. I lokalplanens § 3.2 står der til gengæld, at “der samtidig (kan) tillades en bolig i forbindelse med erhvervet”.
I redegørelsen er der altså et krav om bolig i tilknytning til erhverv men ikke i bestemmelserne. “Lokalplanens redegørelse (er) ikke retligt bindende”, fastslår Planklagenævnet i afgørelsen og derfor “finder Planklagenævnet allerede af den grund ikke, at det af klageren anførte er i strid med planloven”.
Men havde nævnet truffet en anden afgørelse, hvis også bestemmelsen stillede krav om en bolig tilknyttet erhverv? Det siger afgørelsen ikke noget om. Nævnet konstaterer kun helt overordnet, at en lokalplan kun må fastsætte bestemmelser om forhold, som fremgår af planlovens § 15, stk. 2.
Upræcise, modstridende bestemmelser gør ikke lokalplanen ugyldig
Formålsparagraffen åbner mulighed for erhverv i nedlagte landbrugsbygninger. En anvendelsesparagraf fastsætter, at lokalplanområdet må bruges til mindre erhverv – herunder liberale erhverv. Beboeren mener, at “liberale erhverv” er for upræcist. Beboeren mener også, at der er strid mellem formålsparagraf og anvendelsesparagraf.
“At en eller flere bestemmelser i en lokalplan er upræcise eller muligvis strider mod andre bestemmelser i lokalplanen, påvirker generelt ikke lokalplanens eller bestemmelsernes gyldighed”, fastslår Planklagenævnet. Det er muligt, at bestemmelserne ikke kan håndhæves. Men det er ikke grundlag for at ophæve en lokalplan.
Hvis kommunen senere træffer en afgørelse med henvisning til bestemmelserne, så kan man klage til Planklagenævnet over afgørelsen. I den forbindelse vil nævnet tage stilling til, om en bestemt type erhverv er i overensstemmelse med bestemmelserne (og om bestemmelserne kan håndhæves, må vi formode).
Hvad skal Faaborg-Midtfyn Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Faaborg-Midtfyn Kommune og vi andre byplanlæggere kan tage til efterretning, at en lokalplans redegørelse i sig selv ikke kan være i strid med planloven, fordi den ikke er bindende for borgerne. Men det er selvfølgelig målet, at redegørelsen afspejler kravene i bestemmelserne.
Vi kan også tage til efterretning, at upræcise, modstridende bestemmelser ikke medfører, at en lokalplan er ugyldig. Men man kunne ønske sig, at Planklagenævnet havde forholdt sig til mere præcist til indholdet i klagen:
- Må en lokalplan i landzone stille krav om, at der skal være tilknyttet en bolig, hvis der etableres erhverv på en ejendom? Jeg er ikke landzoneekspert, så det ville jeg gerne have svar på. I henhold til planlovens § 37 kan man vel etablere erhverv i nedlagte landbrugsbygninger uden en bolig og uden landzonetilladelse?
- Er “liberalt erhverv” for upræcis en anvendelse? Det mener jeg ikke, at det er. Men hvad mener Planklagenævnet?
- Er der strid mellem lokalplanens formålsparagraf og anvendelsesparagraffen? Og hvis svaret er ja, hvilken betydning har det så for lokalplanens administration? I februar traf Planklagenævnet en afgørelse om, at en formålsparagraf ikke er bindende for borgerne.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om lokalplan 2020-8.
Faaborg-Midtfyn Kommunes lokalplan 2020-8.
Hvilken betydning har formålsparagraf og anvendelsesparagraf for borgerne og i forhold til hinanden? I februar underkendte Planklagenævnet en kommunes afslag på dispensation. Det ansøgte stred ikke mod lokalplanens anvendelsesparagraf, afgjorde nævnet, og formålsparagraffen binder ikke borgerne men indskrænker kun kommunens dispensationsmulighed. Derfor er det ikke relevant, om det ansøgte er i strid med formålsparagraffen eller ej. Dén afgørelse kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Formålsparagraffen skal konkretiseres for at binde borgerne“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
