Helsingør Kommune siger nej: Vejadgangen i Hornbæk er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Den skal lukkes, afgør kommunen. Men grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver afgørelsen. Kommunen mangler at begrunde den.
Ikke nok at henvise til lokalplanen
I henhold til forvaltningslovens § 22 skal en kommune begrunde sin afgørelse, medmindre kommunen giver ansøgeren medhold. Begrundelsen skal bl.a. henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det fremgår af forvaltningslovens § 24.
Hvis afgørelsen er truffet efter en bestemmelse i en lokalplan, skal der henvises til bestemmelsen. Helsingør Kommune henviser til lokalplanen – ikke en konkret bestemmelse. Det er ikke tilstrækkeligt, pointerer Planklagenævnet.
Hjemlen til afgørelsen skal fremgå
Det fremgår heller ikke i Helsingør Kommunes afgørelse, hvilke hjemmel i planloven afgørelsen er truffet efter. Er afgørelsen et påbud om fysisk lovliggørelse med hjemmel i planlovens § 51? Eller er den et afslag på dispensation med hjemmel i planlovens § 19? Også dét er en retlig mangel.
Hvis kommunen vil afslå at dispensere, skal skønnet begrundes. Hvis kommunen vil give et påbud, skal det meddeles både ejere og brugere af den ejendom, hvor forholdet skal lovliggøres fysisk.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om vejadgangen i Hornbæk.
Helsingør Kommunes lokalplan 5.32.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.