Tagetage med kviste og altaner er ikke en regulær etage

Hvornår udgør en udnyttet tagetage en regulær etage? Det kan der ikke siges noget præcist om, for det afhænger af, hvordan bygningen fremtræder for naboer og forbipasserende. I sagen om en tagetage i Skive fastslår Planklagenævnet, at to kviste med altaner ikke gør tagetagen til en regulær etage.

Den nye tagetage med kviste og altaner på en ejendom i Skive er i overensstemmelse med byplanvedtægten, mener kommunen. Et par beboere fra området klager til Planklagenævnet over afgørelsen: De mener, at tagetagen kræver dispensation fra det maksimale etageantal. Byplanvedtægten fastsætter, at bebyggelse højst må opføres i én etage med udnyttet tagetage.

Begrebet “etage” er ikke defineret i planloven, så det handler om, hvordan bygningen tager sig ud for naboer og forbipasserende, fastslår Planklagenævnet. Ud fra dén betragtning er der tale om én etage med udnyttet tagetage:

  • Den samlede længde på kvistene med altaner er mindre end halvdelen af tagfladens længde på begge sider af taget.
  • Kvistene er ikke ført helt ud til stueetagens facade.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om kviste og altaner i Skive.

Skive Kommunes byplanvedtægt 2.

Læs Planklagenævnets afgørelse i en tilsvarende sag fra Københavns Kommune. Også i denne sag vurderer nævnet, at en kvist ikke skal regnes for en egentlig etage. Kvistens længde udgør mindre end halvdelen af tagfladens længde.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar