To eller tre etager?

Helsingør Kommune giver byggetilladelse til en tilbygning og to nye tagterrasser i Espergærde. Kommunen vurderer, at etageantallet er i overensstemmelse med lokalplanen. Men en genbo klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse.

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelse højst må opføres i to etager. Planklagenævnet vurderer, at der er tale om bebyggelse i tre etager. Det forudsætter dispensation fra lokalplanen, fastslår nævnet.

  • Facaden mod nordøst fremstår med store glaspartier i tre etager.
  • Fra bygningens overtage er der adgang til de to tagterrasser, som kan ses fra alle verdenshjørner.
  • Taghældningen er lav, hvilket betyder, at bygningen opfattes som tre etager.
  • Det er ikke afgørende, at den øverste etage er trukket tilbage, og at alle etager ikke er placeret oven på hinanden.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om etagerne i Espergærde.

Helsingør Kommunes lokalplan 3.55.

Læs Planklagenævnets afgørelse i en tilsvarende sag fra Gladsaxe Kommune, der også drejer sig om etablering af en tagterrasse. I denne sag afgør nævnet, at der ikke er tale om mere end to etager, fordi bygningen kun har vinduer i to lag.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar