En udvidet udnyttelse af tagetagen er ikke en planlægningsmæssigt relevant ændring

Previous Post

Som udgangspunkt skal en grundejer overholde lokalplanens bestemmelser ved ombygninger. Men i en sag om udnyttelse af tagetagen i et sommerhus i Stenstrup Lyng afgør Planklagenævnet, at der ikke er tale om en planlægningsmæssigt relevant ændring.

Udnyttelse af tagetage kræver ikke dispensation

Odsherred Kommune siger nej: Ejeren af et sommerhus i Stenstrup Lyng må ikke udvide udnyttelsen af tagetagen. Lokalplanen udelukker bebyggelse i mere end én etage. Kommunen vil ikke dispensere, men ejeren af sommerhuset klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afslag. Udvidelsen kræver ikke dispensation, afgør nævnet.

Det er korrekt, at lokalplanen udelukker udnyttelse af tagetager i sommerhusområdet, medgiver Planklagenævnet. Men sommerhuset er opført i 1970 – 9 år før vedtagelsen af lokalplanen. Den eksisterende delvise udnyttelse er eksisterende, lovlig anvendelse. Spørgsmålet er, om den udvidede anvendelse af tagetagen er en planlægningsmæssigt relevant ændring?

Sommerhusejeren vil ikke ændre på tagets udformning. Det eneste nye, som kan ses udefra, er to ovenlysvinduer. Derfor er der ikke tale om en planlægningsmæssigt relevant ændring. Havde ejeren ønsket at ændre sommerhusets højde, bygningsvolumen eller tagkonstruktion – så havde det været en anden snak.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om den udnyttede tagetage i Stenstrup Lyng.

Odsherred Kommunes lokalplan 115.03.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Previous Post Share Post :

More Posts

Skriv et svar