Bestemmelserne er bindende for borgerne – ikke formålsparagraf og redegørelse

Det er lokalplanens bestemmelser, der er bindende for borgerne – ikke formålsparagraf og redegørelse. Udelukker lokalplanens bestemmelser ikke et projekt, så må der nedlægges § 14-forbud og udarbejdes en ny lokalplan – hvis projektet skal hindres. Det er konklusionen på en afgørelse i Planklagenævnet i midten af december.

312 rækkehuse ikke i strid med formålsparagraffen

I februar 2021 siger Horsens Kommune nej til at dispensere: 312 rækkehuse er i strid med lokalplanens formålsparagraf, mener kommunen. Det fremgår i redegørelsen til formålsparagraffen, at der må opføres 250-300 rækkehuse inden for lokalplanområdet. Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse:

  1. I dispensation til 312 rækkehuse er ikke i strid med formålsparagraffen. Her fremgår det kun, at området udlægges til blandt andet tæt/lav-boliger. Der fastsættes intet loft for antallet.
  2. Lokalplanen redegørelse ikke retligt bindende – heller ikke selvom redegørelsesteksten knytter sig til formålsparagraffen.
  3. “Et forhold, som ønskes reguleret gennem lokalplanen, kan…ikke sikres gennem formålsbestemmelsen alene, men skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser”.

Hvad skal Horsens Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets besked til os byplanlæggere og byggesagsbehandlere er klar: Om der er behov for dispensation, afhænger af lokalplanens konkrete bestemmelser. Om der kan dispenseres, afhænger af formålsparagraffen. Redegørelsen “kan i et vist omfang anvendes som fortolkningsbidrag til lokalplanbestemmelserne”.

Hvis en kommune vil hindre et projekt, som er i overensstemmelse med lokalplanen, er der kun én ting at gøre: Der skal nedlægges et § 14-forbud i henhold til planloven, som Horsens Kommune har gjort. Der skal udarbejdes en ny lokalplan.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om rækkehusene i Horsens.

Horsens Kommunes lokalplan 2015-14.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts