I 2019 afgjorde Planklagenævnet i en sag i Sønderborg Kommune, at der kun kan planlægges for søterritoriet i et byomdannelsesområde. I en nyere berigtigelse fra december 2020 nuancerer nævnet sin opfattelse i en sag i Faxe Kommune: Der må planlægges for arealer, som ønskes opfyldt, for landområder som opstår af sig selv, og for arealer i direkte tilknytning til kysten.

Nyt plangrundlag for havneudvidelse og rekreative aktiviteter

I december 2017 vedtager Faxe Kommune tillæg 13 til kommuneplanen og lokalplan 300-46 endeligt. Det nye plangrundlag omfatter 33 hektar ved Faxe Ladeplads – hovedsagligt på søterritoriet og hovedparten uden for de eksisterende havne. Plangrundlaget åbner nye muligheder på søterritoriet – under forudsætning af Kystdirektoratets tilladelse:

1. Lystbådehavnen kan udvides med et nyt moleanlæg.
2. Stranden syd for lystbådehavnen bliver sandfodret og kan suppleres med en ny promenade.
3. Vinkelret på stranden og ud på søterritoriet kan der anlægges to betonkonstruktioner (De Hvide Dronninger) med en længde på 80 meter, som skal bruges til rekreative formål.
4. I forlængelse af De Hvide Dronninger kan der etableres tre ponton-øer, der også skal bruges rekreativt.

Som udgangspunkt ingen planlægning for søterritoriet

I januar 2018 klager Danmarks Naturfredningsforening over vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen. Foreningen mener, at kommunens planlægning strider mod planlovens regler.

Som udgangspunkt gælder planlovens regler kun for landarealer – ikke for søterritoriet – påpeger foreningen. Planloven hjemler kun planlægning for vandområder i byomdannelseområder, og det skal være vandområder inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker.

I Faxe Ladeplads er der ikke tale om et byomdannelsesområde. Størstedelen af det søterritorie, som kommuneplantillægget og lokalplanen omfatter, ligger uden for de eksisterende havne. Kommunens planlægning må være ugyldig, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.

Der må ikke planlægges for blivende vandarealer

Planklagenævnet giver delvist medhold til Danmarks Naturfredningsforening. Nævnet er enigt i, at planloven ikke hjemler planlægning for søterritoriet, medmindre der er tale om vandområder i et byomdannelsesområde. Det fremgår af Planklagenævnet orienterer nr. 7 fra 2019.

Derfor kan der ikke planlægges “for de arealer, som vil forblive vandarealer…(eller) for de ponton-øer, som etableres på søterritoriet”, står der i Planklagenævnets berigtigelse (min fremhævelse). Nævnet ophæver kommunens planlægning, for så vidt angår ponton-øerne.

Der må planlægges for arealer, som ønskes opfyldt

Der må altså ikke planlægges for den del af søterritoriet, som forbliver søterritorie. Men må der planlægges for arealer, som ønskes opfyldt? Må der planlægges for arealer, som af sig selv bliver til landområder? Ja, det må der gerne, fastslår Planklagenævnet.

“Planklagenævnet finder ikke, at det er i strid med planloven at vedtage planlægning for et landareal, som opstår efter opfyldning af arealet” skriver nævnet i berigtigelsen og fortsætter: “Det er…heller ikke i strid med planloven at vedtage planlægning for et areal, som forventes at opstå naturligt”.

De nødvendige tilladelser er en forudsætning

Det er en forudsætning for realisering af planlægningen for opfyldte arealer, at kommunen får de nødvendige tilladelser. Men det ikke bemærkelsesværdigt i sig selv: “Det er…helt sædvanligt i andre sammenhænge, at der planlægges, inden der træffes konkrete afgørelser om f.eks. dispensationer fra naturbeskyttelsesloven og lign.”, skriver nævnet.

Planlægningen får også først virkning, når “de pågældende arealer rent faktisk er blevet til landarealer”, skriver Planklagenævnet og fortsætter: “Hvis arealerne på et tidspunkt reetableres og bliver til vandareal på ny, vil planen heller ikke længere have virkning for det pågældende areal”.

Der må planlægges for arealer i direkte tilknytning til kysten

Nej til planlægning for blivende vandarealer og ponton-øer på søterritoriet. Ja til planlægning for opfyldte arealer og arealer, der af sig selv bliver til landområder. Men hvad med arealer på søterritoriet, som ikke er landområder men dog etableres i tilknytning til kysten. Må der planlægges for dem? Ja, det må der gerne, fastslår Planklagenævnets flertal.

Det gælder blandt andet “moler, broer på stolper og flydende broer, der indgår i et havneanlæg”, vurderer flertallet. Derfor giver nævnet ikke medhold til Danmarks Naturfredningsforening, for så vidt angår De Hvide Dronninger – de to betonkonstruktioner til rekreative formål. Dem må kommunen gerne planlægge for. Igen med den forudsætning at kommunen får de nødvendige tilladelser.

Hvad skal Faxe Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnet fastslog i en afgørelse fra 23. maj 2019, at en kommune ikke må planlægge for søterritoriet. Denne afgørelse er også omdrejningspunktet for Planklagenævnet orienterer nr. 7 fra 2019. Afgørelsen må vi byplanlæggere stadig tage til efterretning, vurderer jeg, fordi den drejer sig om planlægning for et vandområde, som forventes at forblive et vandområde.

Planklagenævnets berigtigelse åbner efter min opfattelse nye muligheder, når det kommer til kommunal planlægning for søterritoriet, hvor der ikke er tale om blivende vandområder. Eller hvor der er tale om anlæg i tilknytning til kysten.

1. Der må planlægges for arealer, som ønskes opfyldt.
2. Der må planlægges for arealer, som forventes af blive landområder af sig selv.
3. Der må planlægges for arealer og anlæg i forbindelse med kysten. Planklagenævnet ville næppe have ophævet planlægningen for de tre ponton-øer, hvis de havde været forbundet med De Hvide Dronninger – de to betonkonstruktioner.

Det er stadig en forudsætning, at kommunen kan få de nødvendige tilladelser. Derfor vil det – efter min mening – være uhensigtsmæssigt at planlægge uden at afklare med Kystdirektoratet på forhånd, om direktoratet er indstillet på at give tilladelserne.

Vi skal som byplanlæggere også være opmærksomme på, at opfyld og nye anlæg på søterritoriet kan kræve kommuneplantillæg i henhold til § 23c i planloven og lokalplan i henhold til § 13, stk. 2.

Relevante links

Planklagenævnets berigtigede afgørelse i sagen om udvidelse af lystbådehavnen i Faxe Ladeplads.

Faxe Kommunes tillæg 13 til kommuneplanen og lokalplan 300-46.

Planklagenævnet orienterer nr. 7 fra 2019 om planlægning på søterritoriet.

Planklagenævnets afgørelse om husbådene i Marina Minde i Sønderborg Kommune. Læs mere om afgørelsen i min artiklel “Må en kommune planlægge for søterritoriet eller ej?“.

I Planklagenævnets berigtigelse fastslår nævnet også, at kravene til planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse skærpes, når der planlægges søterritoriet inden for kystnærhedszonen. Den del af berigtigelsen kan du læse om i artiklen “Planklagenævnet: Skærpede krav til planlægning på søterritoriet“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad der står i paragrafferne, og hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.