Fredag ophævede Planklagenævnet Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på at dispensere fra bebyggelsesprocenten i et sommerhusområde. Nævnet vurderer, at sommerhusejeren var i god tro, og kommunen har handlet for sent: Overskridelsen af bebyggelsesprocenten er for lille til at kræve fysisk lovliggørelse efter 21 år.

Nej til dispensation til udestue

Ejeren af et sommerhus i Faaborg-Midtfyn Kommune søger om dispensation til at overskride lokalplanens bebyggelsesprocent. Hans udestue er fejlagtigt registreret som overdækket terrasse i BBR. En overdækket terrasse skal ikke regnes med i etagearealet, men det skal en udestue. Derfor viser det sig, at bebyggelsesprocenten er overskredet.

Kommunen giver afslag på dispensation, selvom overskridelsen af bebyggelsesprocenten er minimal. Bebyggelsesprocenten administreres nemlig restriktivt i sommerhusområdet. Derfor kræver kommunen, at ejeren fysisk lovliggør udestuen. Han kan f.eks. fjerne en del af væggene, så udestuen bliver til en overdækket terrasse som tidligere.

Sommerhusejeren klager til Planklagenævnet. Han mener, at der er tale om indrettelseshensyn. Det bør også medføre dispensation, mener sommerhusejeren, at kommunen har været så længe om at reagere: Terrassen blev bygget om til udestue for mindst 21 år siden.

Indrettelseshensyn, myndighedspassivitet og lovliggørelse

“Kommunen kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse…hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort”, skriver Planklagenævnet. Det kan være tilfældet i forbindelse med myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn.

Har kommunen kendt til et ulovligt forhold uden at kræve det lovliggjort inden for et rimeligt tidrum? Så er det myndighedspassivitet. Har ejeren indrettet sig i tillid til, at byggearbejdet ikke vil blive krævet fjernet af myndighederne? Har han ikke vidst – og burde han ikke have vidst – at byggearbejdet var ulovligt? Så er der tale om indrettelseshensyn.

Kommunen skal dispensere pga. indrettelseshensyn

Planklagenævnet giver sommerhusejeren ret: Der er tale om indrettelseshensyn. Afskærer det så kommunen fra at kræve lovliggørelse i denne sag? Det vurderer nævnet, og kommunens afslag på dispensation ophæves. Nævnet bygger sin afgørelse på fire forhold:

1. Væsentlighed: Planklagenævnet spørger sig selv, om der er “en væsentlig retshåndhævelsesinteresse” i sagen. Jo større retshåndhævelsesinteresse – des længere tid skal der gå, før kommunen mister retten til at kræve lovliggørelse. Nævnet mener ikke, at der er tale om en større retshåndhævelsesinteresse. Der er tale om en mindre overskridelse af bebyggelsesprocenten på 0,6.
2. Naboklager: Der har ikke været klager fra naboerne over udestuen.
3. Tid: Planklagenævnet lægger vægt på, at “udestuen har eksisteret upåtalt i mere end 21 år, da kommunen indledte lovliggørelsessagen”.
4. God tro: Sommerhusejeren var ikke opmærksom på, at udestuen var i strid med lokalplanen.

Hvad skal Faaborg-Midtfyn Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Man kan have sympati for sommerhusejeren, der slipper for at fjerne en væg i sin udestue. Man kan synes, at kommunen bør lade nåde gå for ret og acceptere en overskridelse af bebyggelsesprocenten på 0,6. Men Planklagenævnets afgørelse stiller Faaborg-Midtfyn og andre kommuner i en vanskelig situation, synes jeg, når det kommer til kommunens ret til at bestemme, hvornår man vil dispensere.

• Myndighedspassivitet: Hvordan skulle kommunen have vidst, at den overdækkede terrasse var ombygget til udestue? Registreringen i BBR er fejlagtig. Det er ikke til at se på et luftfotografi, om der er tilføjet en væg under taget, som kommunen skriver. Ingen naboer har klaget. Hvordan kunne kommunen undgå myndighedspassivitet?
• Væsentligt retshåndhævelsesinteresse: Det er et af lokalplanens formål at fastsætte bebyggelsens omfang. Bebyggelsesprocenten er netop hævet fra 12½ til 15 i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen i 2011, skriver kommunen. Betyder det, at overskridelse af bebyggelsesprocenten – på tidspunktet for ombygningen af terrassen ikke var 0,6 men 3,1 – knapt 25 %? Hvis det er tilfældet, hvornår er der så tale om en væsentlig retshåndhævelsesinteresse, hvis ikke her?

Relevante links

Planklagenævnets ophævelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på at give lovliggørende dispensation.

Faaborg-Midtfyn Kommunes lokalplan 2010-02.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.