Planklagenævnet ophævede fredag Bornholms Regionskommunes afgørelse: Det er ikke nok at forholde sig til folkeregisteradressen, når kommunen vurderer, om en bolig bliver brugt som helårsbolig eller ej. Kommunen skal undersøge, hvordan boligen faktisk anvendes. Det lyder som en stor administrativ byrde for kommunen. Og kan kommunen overhovedet håndhæve kravet om helårsbeboelse, selvom det kan dokumenteres, at boligen bruges som feriebolig?
Afslag på dispensation fra krav om helårsbeboelse
Bornholms Regionskommune giver i 2019 afslag på at dispensere fra lokalplan 025: Kommunen vil ikke give tilladelse til, at en bolig i Gudhjem bruges til andet end helårsbolig. Det forudsætter, at boligen bebos mere 180 dage om året. Kommunen har dog samtidig truffet en afgørelse i henhold til boligreguleringsloven: Boligen har stået tom i mere end 5 år. Derfor har ejerne ikke bopælspligt.
Ejerne af boligen klager til Planklagenævnet. De mener, at de anvender boligen mere 180 dage årligt, som de skal i henhold til lokalplanen. Kommunen har ikke ret til at pålægge dem at flytte folkeregisteradresse. Men har kommunen gjort dét? Det fremgår netop, at kommunen – med henvisning til boligreguleringsloven – vurderer, at der ikke er bopælspligt.
Folkeregisteradresse er ikke afgørende
Kommunen baserer sin afgørelse på, hvor ejerne har folkeregisteradresse. På den måde har ejerne vel ret: De kan kun overbevise kommunen om, at de overholder lokalplanens krav, hvis de flytter folkeregisteradresse.
Men kommunen har ikke overholdt officialprincippet – også kaldet undersøgelsesprincippet – og undersøgt sagen ordentligt, vurderer Planklagenævnet. Kommunen burde have “inddraget oplysningerne om omfanget af den faktiske anvendelse af ejendommen”, påpeger nævnet. Ikke baseret sin afgørelse på, hvor ejerne har folkeregisteradresse.
Derfor har kommunen ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om ejerne bruger boligen i overensstemmelse med lokalplanen eller ej. Det er en væsentlig retlig mangel, og kommunens afgørelse ophæves. Der er – indtil videre – ikke påvist et behov for en dispensation, må vi konkludere.
Hvad skal Bornholms Regionskommune og vi andre gøre i fremtiden?
Ejerne af boligen påpeger selv, at de har to boliger – begge udpeget til helårsbeboelse. Det kan derfor virke indlysende, at kommunen beder ejerne flytte folkeregisteradresse til Gudhjem, hvis boligen i Gudhjem skal betragtes som helårsbolig. Men så enkelt er det ikke, afgør Planklagenævnet altså. Det er den konstaterede brug af boligen, der er afgørende.
Men hvordan skal kommunen vurdere dét? Hvilke “oplysninger” skal kommunen indhente og hvordan? Og hvad gør kommunen, hvis det kan påvises, at ejerne ikke bruger boligen det meste af året?
“En…bestemmelse (om helårsbeboelse) kan håndhæves efter planlovens regler til at forhindre benyttelse til feriebolig, men kan ikke pålægge ejer rent faktisk at bo i huset”, skriver Arne Post i Byplanhåndbogen om helårsboliger.
Den kommenterede planlov, side 390: “Kommunen kan…ikke pålægge ejerne at iværksætte helårsanvendelse, idet der ikke kan pålægges en handlepligt ved en lokalplan. Kommunen kan derfor ikke fastsætte en frist for tilmelding til folkeregisteret…Tvangsudlejning…kan ikke ske med hjemmel i planloven, men derimod med hjemmel i boligreguleringsloven”.
Skulle det lykkes kommunen at skaffe den fornødne dokumentation, så kan ejerne ikke tvinges til at bo i deres bolig med henvisning til planloven. Men de kan – med hjemmel i boligreguleringsloven – tvinges til at leje den ud, ser det ud til.
Gælder det i sagen i Gudhjem? Det er jeg i tvivl om. Kommunen konstaterer, at ejerne ikke kan pålægges bopælspligt med henvisning til boligreguleringsloven. Kan de så heller ikke pålægges at leje boligen ud, hvis den ikke bruges som helårsbolig? Hvis det er tilfældet, har kommunen så nogen mulighed for at håndhæve lokalplankravet om helårsbolig?
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse om helårsboligen i Gudhjem.
Bornholms Regionskommunes lokalplan 025 og lokalplan 103. Planklagenævnet konstaterer, at boligen i Gudhjem er omfattet af både lokalplan 025 og 103. Derfor skal regionskommunen – ved fornyet sagsbehandling – forholde sig til anvendelsesbestemmelserne i begge lokalplaner. Det fremgår dog også af lokalplan 103, at boligen i Gudhjem kun må bruges til helårsbolig.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Miljøvurderingslovens paragraffer er knudret formuleret. Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg dykker ned i lovens paragraffer for at ramme rigtigt i forhold til miljøvurderingspligten. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af hverken miljøvurderingsloven eller afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad der står i paragrafferne, og hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
