En udnyttet tagetage. Det begreb bruger vi byplanlæggere tit. Men hvad dækker det egentlig over? Hvornår er der tale om en udnyttet tagetage? Hvornår en regulær etage? Planklagenævnet fastslår i en afgørelse fra torsdag sidste uge, at det som udgangspunkt handler om, hvordan bebyggelsen fremtræder for naboer og forbipasserende. Med en vigtig tilføjelse: Lokalplanens definition på en etage tillægges afgørende betydning.
En etage i fuld højde er ikke en udnyttet tagetage
Tilbage i 2016 gav Allerød Kommune byggetilladelse til 23 boliger i en bebyggelse med 3 etager plus udnyttet tagetage. Afgørelsen bliver påklaget, og i februar 2020 beslutter Planklagenævnet sig: Kommunens afgørelse ophæves. Nævnet opfatter det som en bebyggelse i 4 regulære etager.
Planklagenævnet påpeger i sin begrundelse, at den øverste etage “fremstår i fuld højde i bygningens længderetning og med vinduer samt døre i fuld højde set både fra øst og vest”. Derfor forudsætter bebyggelsen dispensation fra § 7.3 i lokalplan 2-296 og § 7.5 i lokalplan 2-318*. I begge bestemmelser fremgår det, at bebyggelsen højst må opføres i 3 etager plus udnyttet tagetage.
Sagen genoptages – samme konklusion
I juni 2020 beder kommunen om, at Planklagenævnet genoptager sagen. Kommunen mener, at nævnet har overset en afgørende paragraf i lokalplanen. § 8.3 fastsætter nemlig noget, der ligner en definition: En uudnyttet tagetage skal være trukket mindst 1 meter tilbage fra facaden. Nævnet genoptager sagen.
I § 8.3 henvises der til lokalplanens figur 1. Figur 1 viser en fuldt tilbagetrukket tagetage med et tag, der ikke er ført ud til de øvrige etagers facadelinje, påpeger Planklagenævnet. Tre indgangspartier på den opførte bebyggelse er ikke trukket tilbage fra facadelinjen. Taget på tagetagen flugter facadelinjen. Den øverste etage fremstår desuden visuelt i fuld højde i bygningens længderetning set både fra øst og vest.
Derfor er Planklagenævnets konklusion er den samme som hidtil: Den øverste etage er ikke en udnyttet tagetage men en regulær etage. Bebyggelsen kræver dispensation fra § 7.5 i den gældende lokalplan 2-318.
Bebyggelsens fremtræden og lokalplanens definition
“Planloven indeholder ikke en definition af begrebet ”en etage”. I praksis efter planloven lægges der generelt vægt på, hvordan bygningen fremtræder for naboer og forbipasserende set i forhold til de hensyn, som planloven skal varetage”, skriver Planklagenævnet i sin afgørelse.
Men nævnet kommer med en væsentlig tilføjelse: “I det omfang lokalplanen selv definerer etagebegrebet eller indeholder fortolkningsbidrag i forhold til begrebet, lægger Planklagenævnet dog afgørende vægt herpå”. Fastlægger lokalplanen, hvordan en etage skal forstås? Så er det lokalplanens definition, der er afgørende. Sådan forstår jeg nævnets udmelding.
Hvad skal Allerød Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Grundlæggende giver det god mening: En etage er det, som opfattes som en etage – både af naboerne og alle os andre. Det er bare hulens svært af vide på forhånd, hvad enhver af os mener. Og vi er næppe enige. Naboer med bekymring for indbliksgener og skygge er nok tilbøjelige til at være mere kritiske over for etageantallet end en tilfældig forbipasserende.
Derfor er det fint, at Planklagenævnet lægger “afgørende vægt” på lokalplanens definition af begrebet “en etage”. En definition på den udnyttede tagetage binder. Men den gør det muligt for politikere, borgere og planlæggere på forhånd at vide, hvad man kan regne med at få lov til – ikke bare af kommunen men også af nævnet.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse om etageboligbebyggelsen i Allerød Kommune.
Allerød Kommunes nu aflyste lokalplan 2-296 og den gældende lokalplan 2-318.
*Lokalplan 2-296 blev vedtaget i maj 2006 og aflyst med vedtagelsen af lokalplan 2-318 i november 2019. Det var altså lokalplan 2-296, der var gældende, da kommunen gav byggetilladelse til etageboligerne i 2016. Derfor fastholder Planklagenævnet, at nævnet skal forholde sig til, om etageboligbebyggelsen overholdt lokalplan 2-296, da den blev opført.
I januar traf Planklagenævnet en afgørelse i en tilsvarende sag om etageantal i Skanderborg Kommune: Her vurderede nævnet, at et tagrum er en regulær etage på grund af tagetagens fremtræden. Du kan læse mere om sagen i Skanderborg i min artikel “Planklagenævnet: Uudnyttet tagrum og kælder kan opfattes som en etage“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
