Planklagenævnet ophævede sidste uge Viborg Kommunes planlægning for 8 nye vindmøller. Kommuneplantillæg og lokalplan lever ikke op til planlovens krav til planlægning inden for et Natura 2000-område. Taigasædgåsen er en del udpegningsgrundlaget for det pågældende område. Vil vindmøllerne indskrænke det område, hvor gæssene kan finde mad? Vil for mange gæs miste livet, når de bliver ramt af møllevingerne? Det er ikke tilstrækkeligt belyst i miljøkonsekvensvurderingen.

Vil vindmøllerne skade taigasædgæssene?

I 2020 vedtager Viborg Kommune kommuneplantillæg 29 og lokalplan 512 endeligt: Den nye planlægning skal åbne mulighed for, at der kan placeres 8 vindmøller syd for landbyen Vinge.

Danmarks Ornitologiske Forening, Danmarks Naturfredningsforening og to lokale beboere klager til Planklagenævnet: Kommunen har ikke overholdt kravene til planlægning inden for et Natura 2000-område, mener de. Taigasædgæssene vil blive fortrængt fra området, og vindmøllerne vil slå gæssene ihjel, når de flyver forbi.

Taigasædgæssene er en del af udpegningsgrundlaget

Planklagenævnet giver klagerne medhold og ophæver kommuneplantillægget og lokalplanen. Viborg Kommune har ikke undersøgt grundigt nok, at vindmøllerne vil skade taigasædgæssene, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Det fremgår af målsætningen for Natura 2000-området, at der skal sikres levesteder for en levedygtig bestand af taigasædgæs. Tilstanden og det samlede areal af levestederne i området skal sikres eller øges.

Taigasædgåsen er konservativ

I miljøkonsekvensvurderingen står der, at vindmøllerne forventes at fortrænge taigasædgæssene fra 20 % af de områder, hvor de plejer at finde mad. Men gæssene vil andre marker, hvor de kan spise i stedet, vurderes det. Kortnæbbet gås og bramgås har vænnet sig til vindmøllerne andre steder. Det vil taigasædgæssene også gøre.

Men taigasædgåsen er mere konservativ end sine fætre, pointerer Planklagenævnet. Man kan ikke umiddelbart sammenligne gåsearter med hinanden, når det kommer til det med at finde mad nye steder. Desuden har kommunen ikke forholdt sig til, om andre marker i nærheden er egnede fødesteder.

Hvor mange gæs flyver ind i vindmøllerne?

Miljøkonsekvensvurderingen anslår, at 6 taigasædgæs årligt vil flyve ind i vindmøllerne og miste livet. Det kan bestanden af taigasædgæs bære, vurderes det.

Århus Universitet deler ikke optimismen: Taigasædgæssene foretrækker at flyve hen over det areal, hvor vindmøllerne skal placeres. Flyver de flere gang gennem vindmøllerækken på en dag, øges muligheden for at blive ramt og dø. Man kunne have kvalificeret vurderingen ved at bruge universitetets gps-studier af gæssene.

Hvad skal Viborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Viborg Kommune har ikke “haft det fornødne grundlag til, at kommunen ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kunne fastslå, at opstillingen af vindmøllerne ikke har skadelige virkninger for Natura 2000-områdets integritet”, konkluderer Planklagenævnet.

Beskeden til kommunen er grundlæggende, at miljøkonsekvensvurderingen skal være mere præcise: Det er ikke nok at vide, hvordan andre fuglearter reagerer på nye vindmøller. Har man viden – f.eks. om fuglenes flyvemønstre – så skal den viden bruges i vurderingen.

På et mere overordnet plan minder afgørelsen os om, at beskyttelsen af habitatsområderne og udpegningsgrundlaget er meget restriktiv. Planlægningen må kun vedtages, hvis “det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at de ikke har skadelige virkninger” på habitatsområderne.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om taigasædgåsen i Viborg Kommune.

Viborg Kommunes kommuneplantillæg 29 og lokalplan 512.

I marts 2021 traf Planklagenævnet en lignende afgørelse: Her blev Jammerbugt og Vesthimmerland Kommuners planlægning ophævet, fordi konsekvenserne for rørhøgen ikke var vurderet. Du kan læse om denne sag i artiklen “Planklagenævnet: Rørhøgen blev udeladt, og 18 vindmøller sparket til hjørne“.

I en lidt anden afgørelse fra februar 2021 ophævede Planklagenævnet Aabenraa Kommunes planlægning, fordi et Natura 2000-område var ved at blive udvidet og dermed rykkede tættere på planområdet. Kommunen burde havde vurderet konsekvenserne for det udvidede Natura 2000-område, fastslog nævnet. Du kan læse om denne sag i artiklen “Planklagenævnet: Lokalplan ugyldig på grund af mangelfuld miljøscreening“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.