Planklagenævnet opretholder Københavns Kommunes nej til at dispensere til en tilbygning inden for vækstzonen af et bevaringsværdigt træ. Det fremgår i en afgørelse fra torsdag sidste uge. Afgørelsen er godt nyt for beskyttelsen af bevaringsværdige træer, som er udpeget i en lokalplan.

Afslag på tilbygning opretholdes

I 2020 siger Københavns Kommune nej til at dispensere til en tilbygning i en kolonihave. Ejeren vil opføre tilbygningen inden for vækstzonen af et bevaringsværdigt fyrretræ. I samme ombæring giver kommunen et påbud om at lovliggøre et udhus, som allerede er bygget inden for vækstzonen.

Ejeren af kolonihaven klager til Planklagenævnet. Nævnet ophæver kommunens påbud om lovliggørelse af udhuset, fordi kommunen har glemt at partshøre. Men afslaget på en tilbygning inden for vækstzonen opretholdes: Tilbygningen forudsætter dispensation, og kommunen har ret til at give et afslag.

Tilbygningen i strid med lokalplanen

Det bevaringsværdige fyrretræ er vist på tegning 1, som fremgår i lokalplanens afsnit med bestemmelser. § 9.5 fastsætter, at “udgravninger inden for træernes vækstzoner forudsætter Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse”.

Lokalplanen definerer ikke, hvordan “vækstzone” skal forstås, fastslår Planklagenævnet. Men ejeren af kolonihaven vil opføre tilbygningen mindre end 1 meter fra fyrretræet. Derfor deler nævnet kommunens vurdering: Tilbygningen ønskes placeret inden for træets vækstzone. Det kræver dispensation.

Har kommunen undersøgt sagen ordentligt?

Kolonihavens ejer mener, at kommunen tager fejl i sin vurdering: Tilbygningen vil ikke skade det bevaringsværdige fyrretræs rodnet. Derfor tager Planklagenævnet stilling til, om officialprincippet er overholdt: Har kommunen undersøgt sagen grundigt nok inden beslutningen om at sige nej til at dispensere?

Hvad der skal undersøges i en sag – det afhænger af kommunens skøn. Her er rammerne vide, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. I sagen om fyrretræet i Våren har kommunen truffet sin beslutning på et tilstrækkeligt grundlag, afgør nævnet: Gravearbejde og byggeri inden for vækstzonen vil beskadige træets rodnet og medføre fare for, at det vælter i stormvejr.

Hvad skal Københavns Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Når vi vil bevare træer, er det ikke nok at beskytte selve træet, hvis det skal overleve. Vi er også nødt til at beskytte rodnettet, så træet står fast og kan hente vand og næring i jorden. Derfor er Planklagenævnets afgørelse godt nyt for beskyttelsen af bevaringsværdige træer, som er udpeget i en lokalplan.

Københavns Kommune har udpeget træerne på et kortbilag, og bestemmelserne udelukker gravearbejder inden for vækstzonen. Eneste aber dabei må være den manglende definition på, hvordan “vækstzone” skal forstås: Hvor tæt på et bevaringsværdigt træ må gravearbejderne faktisk komme?

En mere præcis definition på vækstzonen?

Måske har Roskilde Kommune en definition, som kan bruges i lokalplaner andre steder? I Roskilde udelukkes terrænarbejder inden for træernes “rodzone”, og denne rodzone er defineret med en lille illustration: Rodzonen er det areal, der er direkte under træets grene. 

Det er ikke en præcis definition, som kan måles med en lineal. Men kan vi overhovedet fastsætte det mere præcist, når et træ vokser med tiden, og rodnettet breder sig længere ud? Defineres rodzonen som arealet under træets grene, er det tydeligt for alle, hvor terrænarbejder er udelukket. Samtidig afspejler definitionen rodnettets aktuelle udbredelse.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om tilbygningen inden for fyrretræets vækstzone.

Københavns Kommunes lokalplan 408 for kolonihaveforeningen Våren.

Roskilde Kommunes lokalplan 675. Se side 32, hvor bestemmelse og illustration definerer de bevaringsværdige træers rodzone.

Ikke alle afgørelser er lige gode for kommunernes mulighed for at administrere en lokalplans bevaringsbestemmelser for beplantning. I en afgørelse fra 17. september ophæver Planklagenævnet en kommunes påbud om genplantning af træer. Nævnet mener, at kommunen mangler saglig begrundelse for at stille krav til arter, størrelse og placering. Dén afgørelse kan du læse om i artiklen “Planklagenævnet: Saglig begrundelse for genplantning mangler“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.