Planklagenævnet ophæver Brønderslev Kommunes påbud om genplantning af træer fredag sidste uge. Nævnet vurderer, at kommunens vilkår om arter, størrelse og placering mangler saglig, planlægningsmæssig begrundelse. Afgørelsen fastholder kommunernes ret til at kræve beplantning genplantet. Men den placerer mulighederne for den saglige begrundelse for træer af en vis størrelse på usikker grund.

Påbud om genplantning ophæves

I 2020 giver Brønderslev Kommune et påbud: Et beplantningsbælte er blevet fældet. Det strider mod § 9.2 i lokalplan 1511-03. Kommunen kræver, at en gruppe træer i beplantningsbæltet skal genplantes. Der skal anvendes bøg eller ahorn. Træerne skal have en stammetykkelse på 10 cm. og en højde på omkring 3 meter. De skal plantes med en afstand på højst 1 meter.

Brugeren af ejendommen klager til Planklagenævnet. Kommunen kan ikke dokumentere, mener brugeren, at der var ahorn og bøg i beplantningsbæltet. Brugeren mener, at der var nøddebuske i bæltet, som siden er blevet erstattet med rhododendron. Nævnet giver brugeren medhold: Påbuddet ophæves. Kommunen mangler belæg for at stille krav til træernes art, størrelse og placering, mener nævnet.

Fældning af beplantningsbælte kræver dispensation

Planklagenævnet indleder sin afgørelse med at konstatere – ligesom Brønderslev Kommune – at fældning af beplantningsbæltet kræver dispensation.

§ 9.2 i lokalplan 1511-03 fastsætter, at “træer og anden beplantning i et bælte på 3 m mod A3 (Odinsvej) og stien a-b skal bevares”. Beplantningsbæltet er tegnet ind på lokalplanens kortbilag 2. Bæltet fandtes, da lokalplanen blev vedtaget. Det viser et luftfoto fra 1995.

Havde brugeren søgt – og fået – en dispensation til fældning af beplantningsbæltet, så kunne kommunen have stillet vilkår om genplantning. Derfor må kommunen også gerne kræve genplantning i et påbud, fastslår Planklagenævnet, og kravet om genplantning kan suppleres med nærmere betingelser.

Kommune skal bruge det mindst indgribende middel

I et påbud om genplantning kan det være sagligt og planlægningsmæssigt begrundet at stille krav til art, størrelse, placering og tidspunkt for genplantning, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. Men kommunen skal overholde proportionalitetsprincippet.

Det betyder, at borgerne ikke må påføres større byrder end nødvendigt: “I en sag om lovliggørelse skal kommunen…anvende det mindst indgribende middel”. Derfor er “det er…ikke nødvendigvis proportionalt at stille krav om, at træerne skal have samme størrelse som dem, der er blevet fældet”.

Den planlægningsmæssige begrundelse mangler

Så langt, så godt: Brønderslev Kommune er i sin gode ret til at stille krav om genplantning af beplantningsbæltet. Det kan også være i orden at stille krav til art, størrelse og placering, som kommunen gør i påbuddet. Hvorfor ophæver Planklagenævnet det så?

Nævnet mangler den planlægningsmæssige begrundelse: Hvorfor skal der plantes bøg og ahorn? Hvorfor skal træerne være 3 meter høje, og stammerne 10 cm. tykke? Hvorfor skal træerne placeres med højst 1 meters afstand?

Kravet til træernes størrelse medfører en væsentligt større udgift, end hvis brugeren af ejendommen kunne plante mindre træer. Her henviser Planklagenævnet altså til proportionalitetsprincippet.

Ikke entydigt, hvad der kan begrundes planlægningsmæssigt

Kan kommunen så komme med en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for sine krav, som vil tilfredsstille Planklagenævnet? Det er jeg i tvivl om. Også selvom kommunen eventuelt kan dokumentere, at beplantningsbæltet bestod af ahorn og bøg, plantet med en vis afstand imellem hvert træ.

“De planlægningsmæssige hensyn i lokalplanen til bevaring af træer tilsiger…ikke entydigt, at der bør genplantes med træer af en bestemt størrelse med en bestemt afstand”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. Og nævnet skriver videre:

1. “Lokalplanen (stiller) hverken krav om, at træerne/beplantningen skal have en bestemt størrelse eller afstand imellem sig. Lokalplanen er vedtaget i 1994 (1995), og det må have været forudsat, at de ville vokse i fremtiden”.
2. “Der (er) ikke noget krav (i lokalplanen) om, at træerne skal genplantes, hvis de…går helt eller delvis ud, og det var således også forudsat i forbindelse med lokalplanen, at de ville forsvinde med tiden. Det må også have kunnet forudses, at de eventuelt (på frivillig basis) kunne blive erstattet af nye, unge træer”.
3. “Hvis der sker genplantning med store træer, genskabes områdets karakteristika i forhold til træer hurtigt. Hvis der sker genplantning med mindre træer, vil det tage længere tid, før områdets karakteristika i forhold til træbevoksning er genskabt. Til gengæld vil disse karakteristika alt andet lige eksistere længere ude i fremtiden”.

Hvad skal Brønderslev Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse fastslår, at en kommune kan stille krav om genplantning på grundlag af en lokalplan – også i et påbud. I hvert fald hvis lokalplanens bevaringsbestemmelse er præcis nok, som i lokalplan 1511-03, og beplantningen er udpeget på et kortbilag.

Afgørelsen fastslår også, at kommunen må stille nærmere vilkår i kravet om genplantning – f.eks. til arter, størrelse og placering. Begge dele er grundlæggende godt for bevaringen af beplantning og træer i Danmark.

Alligevel er Planklagenævnets afgørelse foruroligende efter min mening. Jeg synes, at den placerer kommunernes håndhævelse af bevaringsbestemmelser for beplantning på usikkert terræn:

1. Størrelse og placering: Hvis ikke en lokalplan fastsætter noget om bevaringsværdige træers størrelse og placering, så svækker det tilsyneladende en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for krav til erstatningstræernes størrelse og placering. Men hvordan skulle en lokalplan kunne fastsætte noget om størrelse, når træer og anden beplantning netop er en foranderlig størrelse?
2. Genplantning: Hvis ikke en lokalplan fastsætter noget om genplantning af træer og anden bevaringsværdig beplantning, som går ud, så svækker det åbenbart begrundelsen for kravet om genplantning. Men hvordan skulle en lokalplan kunne stille krav om genplantning af træer, som går ud, når der – som udgangspunkt – ikke er handlepligt?
3. Store eller små træer: Planklagenævnets argument er sådan set forståeligt nok. Det er mindre indgribende for en grundejer at plante små i stedet for store træer. Små træer medfører, at det tager længere tid at genskabe udtrykket. Til gengæld varer det længere. Men hvordan undgår vi, at f.eks. store, bevaringsværdige træer fældes, hvis ikke en kommune kan stille krav om, at erstatningstræer skal have en vis størrelse*?

*Incitamentet for at bevare et træ er vel større, hvis det bliver dyrt at fælde det? Og hvis erstatningstræet tilnærmelsesvist bliver så stort, at grundejeren ikke får noget ud af en fældning, som ikke er godkendt?

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse.

Brønderslev Kommunes lokalplan 1511-03.

I august fastslog Planklagenævnet, at bevaringsværdige træer skal udpeges med præcision, hvis bevaringsbestemmelserne skal kunne administreres. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Bevaring af beplantning skal konkretiseres i lokalplanen“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.