Vi byplanlæggere kender det alle sammen: Indbliksgener, skyggevirkning (og trafik) er ofte dét, der bekymrer naboerne mest, når kommunen offentliggør et lokalplanforslag. Det er typisk de emner, der går igen i indsigelserne. Derfor er det interessant, hvornår indbliksgener og skyggevirkning skal miljøscreenes. Det handler en afgørelse fra sidste torsdag i Planklagenævnet om.
Naboen: Indbliksgener og skyggevirkning skal miljøscreenes
I 2019 afgør Skanderborg Kommune, at forslag til tillæg 3 til lokalplan 1013 ikke skal miljøvurderes. Den beslutning bygger på kommunens miljøscreening af lokalplantillægget. En nabo til lokalplanområdet klager til Planklagenævnet.
Miljøscreeningen burde have forholdt sig til indbliksgener, mener naboen. Og kommunens screening af skyggevirkning er ikke tilstrækkelig. Men Planklagenævnet afviser klagen og fastholder kommunens afgørelse.
Hvilke emner skal miljøscreenes og hvor detaljeret?
Det er bilag 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), der fastsætter kriterierne for, hvad der skal miljøscreenes, fastslår Planklagenævnet i afgørelsen.
Men hvilke konkrete emner skal miljøscreenes? Og hvor detaljeret skal screeningen være? Det afhænger af det enkelte planforslag. “Der er ikke et krav om, at en kommune skal inddrage alle tænkelige miljøparametre, men alene relevante kriterier”, skriver Planklagenævnet og fortsætter om detaljeringsgraden: “En miljøscreening er en oversigtlig vurdering eller et umiddelbart skøn”.
Hvornår skal indbliksgener og skyggevirkning miljøscreenes?
Det ikke enhver nabogene, der skal miljøscreenes, skriver Planklagenævnet. Der skal være tale om en påvirkning, som er omfattet af lovens bilag 3. Her fremgår blandt andet påvirkning på befolkning, menneskers sundhed og materielle goder – men ikke formueværdien af materielle goder.
Efter omstændighederne kan der derfor være et krav om at miljøscreene indbliksgener og skyggevirkning, konkluderer Planklagenævnet. Men der skal være tale om “betydelige gener for en personkreds af en vis størrelse”, før indbliksgener og skyggevirkning medfører, at der skal laves en miljøvurdering.
Kun en planmæssig anvendelse af stueetagen
Skanderborg Kommunes lokalplan 1013 fastsætter bestemmelser om bebyggelsens maksimale højde og placering. Tillæg 3 til lokalplanen ændrer alene anvendelsen af stueetagerne: Tidligere måtte de kun bruges til publikumsorienterede erhverv. Nu må de også bruges til boliger.
Kommunens miljøscreening konstaterer, at boliger i stueetagen kan betyde, at flere boliger bliver ramt af skygge. Men derudover forholder screeningen sig hverken til skyggevirkning eller indbliksgener.
Kommunens miljøscreening tilstrækkelig
Den ændrede anvendelse af stueetagerne vil hverken betyde væsentlige ændringer i indbliksgenerne eller ændret skygge, skriver kommunen i sit svar på naboens klage. Planklagenævnet er enigt.
En ændret anvendelse af stueetagen medfører ikke en sådan ændring i indbliksgenerne, at de skulle vurderes i miljøscreeningen. Når lokalplantillægget ikke laver om på de bebyggelsesregulerende bestemmelser, medfører det ingen ændret skyggevirkning hos naboen.
Hvad skal Skanderborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Skanderborg Kommunes lokalplantillæg fastholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Derfor er det oplagt, at Planklagenævnet afviser, at skyggevirkningen burde miljøscreenes. Boliger i stueetagen kan vel medføre andre indbliksgener end f.eks. butikker. Men ikke nok til, at generne skal screenes, konkluderer nævnet.
Det er svært at drage paralleller mellem sagen om boligerne i stueetagen og alle de andre lokalplaner, vi kommer til at udarbejde i fremtiden. Dertil er det for oplagt efter min mening i sagen i Skanderborg Kommune, at der er tale om minimale ændringer i indbliksgener og skyggevirkning.
Men Planklagenævnets afgørelse fastslår i hovedlinjer, hvornår indbliksgener og skyggevirkning skal miljøscreenes og miljøvurderes:
- Som udgangspunkt er det ikke alle men de relevante emner, der skal miljøscreenes. Det er kommunen, der afgør, hvad der er relevant.
- Hvis indbliksgener og skyggevirkning påvirker befolkning, menneskers sundhed og materielle goder, så skal disse emner måske med i miljøscreeningen. Men de skal kun miljøvurderes, når der er tale om en væsentlig påvirkning på mange mennesker.
- Formueværdien af materielle goder er ikke en grund til at miljøscreene, som jeg læser Planklagenævnets afgørelse. Dermed forstår jeg, at det ikke er afgørende, om indbliksgener eller skyggevirkning kan påstås at ændre naboens ejendomsværdi.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om Skanderborg Kommunes miljøscreening.
Skanderborg Kommunes lokalplan 1013 og tillæg 3 til lokalplan 1013.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) på retsinformation.dk.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
