Gribskov Kommune vil ikke give en lovliggørende dispensation til et matsort cementtag på bevaringsværdige bygninger. Planklagenævnet stadsfæster kommunens afgørelse, selvom det formentlig koster ejeren millioner. Retshåndhævelsen og risikoen for præcedens vejer tungere end værdispildet.

Nej til matsort cementtag

Ejeren af en gruppe driftsbygninger i Ørby skifter taget ud på bygningerne. Det eksisterende tag er lavet af lysegrå bølgeeternitplader. Det nye tag er udført i matte, sorte bølgeplader i cement. Der er også solceller på taget.

Bygningerne er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen. Den fastsætter, at tage skal være beklædt med tagpap eller skiffer. Gribskov Kommune siger nej til at dispensere. Driftsbygningerne har kulturhistorisk betydning for oplevelsen af Ørby. Det velbevarede landsbymiljø skal fastholdes.

Krav om tagpap planlægningsmæssigt begrundet

Kommunen overholder ikke lighedsgrundsætningen, mener ejeren. Der er givet et bindende forhåndstilsagn. Ejeren klager til Planklagenævnet, men nævnet giver ham ikke medhold.

Lokalplanbestemmelsens krav om tage af tagpap eller skiffer er planlægningsmæssigt begrundet, mener Planklagenævnet. Afslaget på at dispensere er sagligt og understøttes af Museum Nordsjælland.

Rethåndhævelse vigtigere end 4 millioner

Ejeren af driftsbygningerne vurderer, at det vil koste 4 millioner at skifte taget ud med et tag af skiffer. Værdispildet er for stort. I henhold til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør kommunen vælge et mindre indgribende middel: En retlig lovliggørelse af taget.

Den holdning deler Planklagenævnet ikke. Der er tungtvejende, planlægningsmæssige grunde til at sige nej til at dispensere. Retshåndhævelsen og muligheden for præcedens vejer tungere end værdispildet. Ejeren må have kendt til risikoen for værdispild, da han skiftede taget ud uden tilladelse.

Mere information

Se Planklagenævnets afgørelse i sagen om taget i Ørby.

Se Gribskov Kommunes lokalplan 556.01.

Se Planklagenævnet orienterer nr. 28 om betingelserne for at stille krav om fysisk lovliggørelse.

Ejendomsejeren har anlagt sag ved domstolene. Om Planklagenævnets vurdering står ved magt, afventer derfor rettens afgørelse.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.