Berettiget forventning? Ingen lovliggørelse trods anvendelse i strid med lokalplanen

Normalt er lokalplanens anvendelsesbestemmelse et ufravigeligt lokalplanprincip, der ikke kan dispenseres fra. Men en kommune kan ikke kræve en anvendelse fysisk lovliggjort, hvis man har givet ejeren en berettiget forventning om, at anvendelsen er lovlig. Det viser Planklagenævnets afgørelse i sagen om tre boliger i Dragør.

Tårnby Kommune giver ejeren af en ejendom i Dragør et påbud: Du skal lovliggøre anvendelsen af ejendommen. Der er indrettet tre boliger i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Her fremgår det, at der kun må indrettes én bolig per ejendom.

Ejeren klager, og Planklagenævnet ophæver påbuddet. Nok er anvendelsen i strid med lokalplanen, men kommunen har givet ejeren en berettiget forventning om, at man ikke vil kræve forholdet lovliggjort. Tilbage i 2008 trak kommunen et tidligere påbud tilbage, da man ikke mente, at antallet af boliger var i strid med anvendelsesbestemmelsen.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om tre boliger i Dragør.

Tårnby Kommunes lokalplan 43.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003 – først i kommunal forvaltning og senest som selvstændig. Nu er jeg konsulent i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er ofte lange og detaljerede. Jeg læser dem for at blive klogere og deler her et hurtigt overblik. Dette er ikke en juridisk tolkning. Vil du vide præcist, hvad nævnet har skrevet, finder du linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar