Vil byplanlæggerne være med til at gøre tingene anderledes fremover, spørger Jep Loft – Arkitekturoprørets formand – i Politken Byrum. Men hvordan skal man svare på det som byplanlægger? Svarer jeg ja, så anerkender jeg dine præmisser: At det meste af 70 års byplanlægning frem til i dag er forfejlet, at store blokke og lige gader er noget skidt, og at det er byplanlæggernes skyld, at det er gået så galt. Svarer jeg nej, anerkender jeg det også. Så betyder det bare, at jeg vil fortsætte ud af samme rille. Men jeg er ikke helt enig i Jeps præmisser, og jeg synes, at præmisserne er vigtige, når vi skal diskutere fremtidens byplanlægning.
Modernismens byplanlægning er også lys, ren luft og grønt
Jeg mener ikke, at man kan affeje 70 års byplanlægning som ”kedelige forstæder”. Ja, modernismens planlægning har blandt medført et enormt transportarbejde, funktionel monotoni, sociale ghettoer og meget andet skidt. Men den skaffede også masser af boliger med lys, ren luft og grønne omgivelser i en fart, da der var brug for det. Og den gav os parcelhuset – en af de mest elskede måder at bo på. Fremfor alt er de der, forstæderne, på godt og ondt. Vi må udvikle parcelhusområderne og kransporsbyggerierne. Det giver ingen mening bare at affeje dem.
Firkantet er ikke kun skidt, organisk ikke nødvendigvis muligt
Der kommer ikke gode byrum ud af at placere store, firkantede blokke i et netværk af lige gader, der går på kryds og tværs, skriver Jep Loft. Vi skal have torve, havne, kanaler og mindre huse i karréer. Mindre lineal, mere organisk. Vi kan hurtigt blive enige om, at skalaen skal være menneskelig. Men hvad betyder det, at byen skal være organisk? Skal den være selvgroet som i middelalderen? Må den ikke være firkantet som Frederiksstaden, Kartoffelrækkerne og Manhattan? Hvordan sikrer vi mindst muligt transportarbejde, hvis byen ikke er tæt? Hvor menneskelig skal skalaen være, før det bliver kedelig forstad?
Byplanlæggere er hverken dumme eller ondskabsfulde
Så er der byplanlæggernes rolle og ansvar: De fleste byplaner har i de sidste 70 år været opskrifter på kedelige forstæder, ikke hyggelige byer, siger Jep. Det kan man som sagt diskutere, og så må man tage udgangspunkt i datidens forudsætninger. Hvis man har set billeder af tætte brokvarterer, hvor usunde, brandfarlige boliger var blandet med forurenende fabrikker, så er det måske ikke så svært at forstå 60´ernes byplanlægning. Vi ville gøre tingene på en anden måde i dag, men modernismens planlægning gav mening i samtiden. Planlæggerne var – og er – hverken dumme eller ondskabsfulde.
Ørestaden og Aarhus Ø er ikke kun dårlig planlægning
Det leder (endelig) frem til Jeps Lofts vigtige ærinde: At diskutere bydele som Ørestaden og Aarhus Ø. Jeg tvivler på, at han vil finde en byplanlægger, som mener, at det er planlægning til et rent 12-tal. Men det er ikke kun dårlig planlægning, som Jep ser ud til at mene. Det er f.eks. godt tænkt efter min mening, at Ørestaden er bygget op omkring en metro, som sikrer, at transporten i stor udstrækning er bæredygtig. Jeg ser intet galt i at trække byen ned til at vandet, så boligerne får udsigten. Og grundlæggende er begge bydele vel et svar på en enorm efterspørgsel på boliger i København og Århus.
Lad os stille de rigtige spørgsmål
Er skalaen for stor nogle steder? Er gaderum og byrum for sterile? Mangler der en blanding af funktioner? Er der for lidt social blanding? Kan man undre sig over, at vi ser ud til at gentage nogle af fortidens fejltagelser? Ja. Men lad os også spørge hvorfor. Handler det om bæredygtig fortætning og en enorm efterspørgsel på boliger? Er bilen stadig en udfordring for byplanlægningen, og hvad gør vi det? Hvad stiller vi op med, at det kun er rentabelt at bygge boliger i disse år? Hvorfor vil udviklerne ikke lave butikker i stueetagerne? Hvordan kan vi skaffe plads til flere billige boliger, når grundpriserne er så høje?
Vores dør har hele tiden være åben
Lad os finde gode eksempler at lære af og ikke kun dårlige: Hvad med f.eks. Sluseholmen med kanaler og karréer, som Jep efterlyser? Eller hvad med Nordhavn i København, hvor det kunne tyde på, at vi får et mere vellykket byliv i stueetagen? Vi byplanlæggere vil diskutere byens fremtid med alle. Vores dør har været åben siden 70´erne. Vi vil altid gerne lære af fortidens succeser og fejltagelser. Men lad os starte med at anerkende de gode intentioner og analysere, hvorfor det går galt, når det går galt. Hvis skylden bare skal placeres, lærer vi ingenting.
