Urbaniseringen sender Reykjaviks boligpriser på himmelflugt. Det gør det sværere for lavindkomstgrupperne at finde boliger, som de kan betale. Island har udvidet antallet af lejeboliger til unge og andre udsatte og indført muligheden for at få boligstøtte. Men manglen på billige boliger i hovedstaden er stadig stor – ikke mindst pga. turisme og immigration.

Fra ejerboliger til kommunale udlejningsboliger og boligstøtte

Den britiske-amerikanske besættelse af Island under anden verdenskrig medførte en velstandsstigning, som betød, at islændingene blev en nation af boligejere. Også boliger til lavindkomstgrupperne var traditionelt ejerboliger. Indtil reguleringen af pris og salg endte i 2002, blev 7.000 arbejderboliger solgt til fagforeningsmedlemmer på grundlag af indkomst og til en kontrolleret pris.

Efter anden verdenskrig var besættelsestroppernes barakker stort set de eneste lejeboliger til udsatte islændinge. Fra midten af 60´erne begyndte man at bygge nye lejeboliger af en bedre kvalitet, og omkring 2000 var der ca. 4.000 lejeboliger til familier, handicappede og studerende og 1.900 lejeboliger til ældre. De følgende 20 år har kommunerne bygget 7.000 nye lejeboliger, men støttede lejeboliger udgør stadig under 10 % af boligmassen. I 90´erne blev det muligt at få boligstøtte, og knapt 90 % af lejerne i kommunale boliger får støtte.

Denne artikel bygger på Nordregios rapport “Building affordable homes: Challenges and solutions in the Nordic Region”, som udkom den 30. marts 2020. Nordregio er et forskningscenter, som er etableret af Nordisk Ministerråd. Forskningscenteret interesserer sig blandet andet for byplanlægning.

Finanskrise, turister og immigranter

Finanskrisen i 2008 medførte fald i boligpriserne og arbejdsløshed i Island, og mange var nødt til at sælge deres boliger. Boligerne blev købt op af virksomheder, som i dag lejer dem ud som private ejerboliger til markedspris. De to største virksomheder ejer tilsammen omkring 3.200 boliger. Før krisen boede omkring 15 % af de islandske husstande i lejebolig. I dag er det ca. 25 %, og antallet af islændinge i den private del af lejeboligerne er fordoblet siden 2007. Hovedparten af de beboerne i de nye private lejeboliger er lavindkomstgrupper og unge under 35.

Presset på lejeboligmarkedet er stort. Det skyldes ikke mindst, at antallet af turister er steget fra 400.000 årligt omkring 2000 til 2,5 mio. i 2018. Turisterne lejer boliger i det centrale Reykjavik, og bedre bliver det ikke af, at den islandske befolkning er steget med næsten 30 % i den samme årrække. De fleste tilflyttere er byggearbejdere fra Østeuropa, som efterspørger de samme billige boliger som islandske studerende og andre lavindkomstgrupper.

Hvad gør islændingene for at skaffe billige boliger?

Salget af arbejderboliger i 2002 fjernede med et snuptag 7.000 billige ejerboliger fra det islandske boligmarked. Siden er antallet af støttede lejeboliger fordoblet, men de udgør under 10 % af Islands boliger. Nye private lejeboliger er kommet til efter finanskrisen i 2008, men lejen fastsættes af markedet, og efterspørgslen på lejeboliger i Reykjavik er stor pga. turister og immigranter. Nye initiativer skal gøre det nemmere for f.eks. de unge at finde en bolig.

1. En ny boliglov blev vedtaget i 2016. Loven åbner mulighed for direkte støtte til finansiering af boligbyggeri og ikke som tidligere støtte til afdrag på lån.
2. Det forventes, at der vil blive bygget 3.000 boliger årligt i Island i 2019-22 – heraf 2.300 i Reykjavik og forstæderne.
3. Reykjaviks borgmester regner med, at boligselskaberne vil bygge 3.000 nye boliger inden for fem år, og regeringen har givet tilsagn om støtte til 1.800 nye boliger.
4. Regeringen lovede i 2019, at den vil støtte lejernes juridiske sikkerhed og begrænse indeksregulering af boliglån for at gøre boligejernes situation mindre utryg.