En kommune må gerne stille krav om retablering af et beplantningsbælte, som er fjernet i strid med lokalplanen. Men der kan ikke uden videre stilles krav til højden på de nye træer i beplantningsbæltet. Det kræver en saglig, planlægningsmæssig begrundelse. Det er konklusionen på Planklagenævnets afgørelse om retableringen af et beplantningsbælte i Gladsaxe Kommune.
Beplantningsbælte skal retableres
En grundejer i Mørkhøj har fjernet beplantningsbæltet på sin ejendom. Det er i strid med Gladsaxe Kommunes lokalplan 197. Kommunen giver derfor grundejeren et påbud om fysisk lovliggørelse: Beplantningsbæltet skal retableres med træer, som er mindst 2 meter høje.
Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse. Der er ikke tvivl om, at beplantningsbæltet er fjernet i strid med lokalplanen, afgør nævnet. Kommunen må gerne kræve det retableret. Men begrundelsen for 2 meter høje træer mangler.
Begrundelse for 2 meter høje træer mangler
Det fremgår ikke i kommunens påbud, hvorfor de nye træer skal være mindst 2 meter høje. Det bliver heller ikke belyst i klagesagen. Det er en væsentlig, retlig mangel, mener Planklagenævnet. Hvorfor giver det ikke sig selv, at træerne skal have en vis højde? Det har nævnet 3 grunde til:
- Det fremgår kun i lokalplanen, at der skal være et beplantningsbælte. Lokalplanen stiller ikke krav om en bestemt højde.
- Træer vokser og dør, konstaterer Planklagenævnet. Derfor ville der opstå behov for en løbende fornyelse af beplantningsbæltet, hvis altså ikke det var blevet fjernet. Kommunen må kunne have forudset, at døde træer ville blive erstattet med nye, unge træer – frivilligt (og lovligt, må man forstå).
- Der kan argumenteres for både store og små træer ved en retablering af beplantningsbæltet. Store træer betyder, at beplantningsbæltets karakter genskabes hurtigt. Små træer betyder, at karakten bevares over længere tid.
Det mindst indgribende middel
“Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip indebærer, at indholdet i en afgørelse ikke må gå videre med hensyn til at påføre borgerne byrder, end formålet tilsiger”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. Kommunen skal altså bruge det mindst indgribende middel over for en borger: “Det er…ikke nødvendigvis proportionalt at stille krav om, at træerne skal have samme størrelse som dem, der er blevet fældet”, konkluderer nævnet.
Betyder det så, at en kommune ikke kan stille præcise krav til retablering af et beplantningsbælte? Nej: “Planklagenævnet finder, at det i forbindelse med et påbud om genplantning kan være sagligt og planlægningsmæssigt begrundet at stille krav om sorten af disse træer, deres størrelse, tidspunktet for genplantningen og træernes nærmere placering”.
Hvad skal Gladsaxe Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Planklagenævnets afgørelse i sagen om beplantningsbæltet i Mørkhøj placerer kommunernes administration af bevarende bestemmelser for beplantning på usikker grund, synes jeg. Nævnet mangler en planlægningsmæssig begrundelse for kravet om træer, som er mindst 2 meter høje. Men findes der en begrundelse, som nævnet vil acceptere? Det ved vi ikke.
Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken. Det er naturligvis svært at sige noget præcist om højden på beplantning, som vokser over tid. Men spørgsmålet er, om administrationen af bestemmelserne for bevaring af beplantning blivere nemmere – og acceptabel for Planklagenævnet – hvis de bliver mere konkrete?
- Lokalplanen bør fastsætte arter og placering af træer/buske, som skal bevares. Placeringen skal vises på kortbilag.
- Lokalplanen skal sikre grundlaget for den saglige, planlægningsmæssige begrundelse for at stille krav om træer eller buske af en vis størrelse. Måske skal vi fastsætte minimumsstørrelse på træer/buske, når der er behov for retablering i forbindelse med en dispensation til fældning? Eller måske skal redegørelsen beskrive bedre, hvilken karakter f.eks. et beplantningsbælte skal have?
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om beplantningsbæltet i Mørkhøj.
Gladsaxe Kommunes lokalplan 197.
Afgørelsen om beplantningsbæltet i Mørkhøj minder om en afgørelse i Brønderslev Kommune fra sidste år. Her ophæver Planklagenævnet kommunens krav til træernes art, størrelse og placering. Du kan læse om denne afgørelse i artiklen “Planklagenævnet: Saglig begrundelse for genplantning mangler“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
