I slutningen af januar underkender Planklagenævnet tre § 14-forbud. To af afgørelserne viser, at fristen for § 14-forbud er afgørende. Den tredje afgørelse fastslår, at der ikke kan nedlægges § 14-forbud mod eksisterende, lovlige forhold.
Præcis frist nødvendig i § 14-forbud
I juli 2018 nedlægger Frederiksberg Kommune et § 14-forbud. Kommunen vil udarbejde en ny lokalplan, som hindrer, at en ejerlejlighed ændrer anvendelse fra erhverv til bolig. I forbuddet fremgår det, at et § 14-forbud højst kan nedlægges for et år. Men det er ikke godt nok, vurderer Planklagenævnet og ophæver kommunens afgørelse.
Kommunen burde have angivet en præcis frist for forbuddet og ikke bare referere planlovens § 14. Den maksimale længde på et år kan nemlig blive indskrænket, hvis kommunen har været længe om at beslutte sig for et forbud. Sagen startede i marts 2017, hvor ejeren søgte om anvendelsesændringen.
Fristen for § 14-forbuddet overskredet
I 2019 ansøger en grundejer i Gentofte Kommune om at rive en bygning ned. 3. juni 2020 nedlægger kommunen et § 14-forbud for at hindre nedrivningen, og forbuddet gælder et år – til den 2. juni 2021.
31. maj 2021 vedtager politikerne forslag til lokalplan 429, som udpeger bygningen som bevaringsværdig med forbud mod nedrivning. På det grundlag – og med henvisning til de midlertidige retsvirkninger i henhold til planlovens § 17 – afviser kommunen at genoptage sagen om nedrivning af bygningen.
Problemet er bare, at lokalplanforslaget først offentliggøres den 4. juni 2021 – altså to dage efter, at § 14-forbuddet er udløbet. Derfor skal kommunen vurdere, om bygningen kan rives ned i henhold til det hidtil gældende plangrundlag, afgør Planklagenævnet – ikke det nye lokalplanforslag.
Lovligt etablerede forhold kan ikke hindres
Den 28. februar 2018 sender ejeren af en bygning i landzone en anmeldelse til Holbæk Kommune: Bygningens stueetage tages i brug til bolig, og udearealerne vil blive brugt til boligens opholdsarealer. Dét er en tilladt anvendelsesændring i henhold til planlovens §37, stk. 2, vurderer Planklagenævnet.
Kommunen nedlægger et §14-forbud mod den ændrede anvendelse den 13. april 2018. Men det for sent, afgør Planklagenævnet og ophæver forbuddet. Kommunen har ikke gjort indsigelse senest to uger efter anmeldelsen i februar. Derfor er bolig og opholdsarealer lovligt etableret. Der kan ikke nedlægges § 14-forbud mod lovligt etablerede forhold.
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om Frederiksberg Kommunes § 14-forbud mod ændringen af ejerlejlighedens anvendelse fra erhverv til bolig.
Planklagenævnets afgørelse i sagen om Gentofte Kommunes § 14-forbud mod nedrivning af en bygning på Vangede Hovedgade.
Planklagenævnets afgørelse i sagen om § 14-forbud mod bolig og opholdsarealer i landzone i Holbæk Kommune.
I juni træffer Planklagenævnet en afgørelse, som også handler om fristen for et § 14-forbud. Nævnet ophæver Københavns Kommunes forbud, fordi kommunen har været for længe om at udstede det. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Tøv ikke for længe med at nedlægge et § 14-forbud….“.
I en nyere afgørelse ophæver Planklagenævnet et § 14-forbud, fordi kommunen har været for længe om at nedlægge det. Der er gået næsten 21 måneder, fra grundejeren sendte sin byggeansøgning, til forbuddet blev nedlagt.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.