Det er en gyldig planlægningsmæssig begrundelse for at fastholde kiggene til fjorden, at de medvirker til at gøre Frederiksborgvej til en af Roskilde smukkeste veje. Derfor må kommunen gerne udelukke bebyggelse, anlæg og beplantning som hindrer kiggene. Også uden erstatningspligt. Det fastslår Planklagenævnet i en afgørelse fra 22. november.

Kiggene til fjorden skal bevares

I september vedtog Roskilde Kommune en lokalplan 693 for Frederiksborgvej i Roskilde by. “Frederiksborgvej er en af de smukkeste veje ind til Roskilde, hvilket ikke mindst skyldes udsigt til Roskilde Fjord”, står der i redegørelsen til formålsparagraffen.

Derfor fastsætter formålsparagraffen, at udvalgte kig til fjorden skal bevares. Hensigten følges op med to bestemmelser og et kortbilag i lokalplanen. Kortbilaget udpeger kiggene. Bestemmelserne udelukker, at kiggene hindres af byggeri, anlæg og massiv, høj beplantning.

Planlægningsmæssig begrundelse mangler?

En gruppe af beboere inden for lokalplanområdet klager til Planklagenævnet. De mener, at der mangler en planlægningsmæssig begrundelse for at bevare fjordkigget. Men “Planklagenævnet finder, at ønsket om at fastholde områdets karakter…er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for vedtagelsen af lokalplanen”.

Det “fremgår…af lokalplanens redegørelse…at den tidligere lokalplan ikke i tilstrækkelig grad sikrede…kig til fjorden”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: Det er “formålet med lokalplanen er at fastholde området som Roskildes smukkeste indfaldsvej ved krav om bl.a…bevarelse af fjordkig”.

Bevaring af fjordkig er ekspropriation?

Lokalplanens bestemmelser om bevaring af fjordkigget er ekspropriation, mener beboerne, og det er der ikke hjemmel til i planlovens § 15, stk. 2. Bestemmelserne medfører indbliksgener og forringer værdien er klagernes ejendomme.

“I helt særlige tilfælde”, fastslår Planklagenævnet, “kan en lokalplan…have karakter af ekspropriation, f.eks. hvis en lokalplanbestemmelse medfører en sådan særligt intens og konkret indskrænkning i rådigheden, at den konkret afskærer grundejeren fra en økonomisk rimelig udnyttelse af sin ejendom”. Er der så tale om det i Roskilde?

Lokalplanlægning er erstatningsfri regulering

Nej, fastslår Planklagenævnet: “Bestemmelserne i lokalplanen udgør (ikke) intens og konkret indskrænkning i klagernes rådighed over deres ejendomme, at klagerne som grundejere afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse af ejendommene”.

Der er ikke handlepligt, der er hjemmel i planlovens § 15, stk. 2 til at stille krav til hegns- og beplantningsforhold og “lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering”, fastslår Planklagenævnet. Nævnet fastholder vedtagelsen af lokalplan 693.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om fjordkig langs Frederiksborgvej.

Roskilde Kommunes lokalplan 693.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.