Er taget reflekterende eller ej? Det er ikke nok at forholde sig til tagmaterialets glansværdi. Kommunen må foretage sin egen, individuelle vurdering, fastslår en afgørelse i Planklagenævnet fra 8. december.

Er taget reflekterende eller ej?

I 2020 afgør Ringkøbing-Skjern Kommune, at materialet på et tag i Skjern er i overensstemmelse med lokalplan 52. Lokalplanen § 8.4 fastsætter, at “reflekterende tagmaterialer (ikke) må anvendes”.

Producenten af tagmaterialet oplyser, at materialets glansværdi er 26 promille. Teknologisk Institut kategoriserer en glansværdi på 26 promille som halvmat. Kommunen opfatter normalt ikke glansværdier på under 30 promille som blanke. Det er baggrunden for afgørelsen.

En nabo klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse. Det er ikke nok at forholde sig til glansværdien. Kommunen må “efter omstændighederne” foretage sine egne, individuelle undersøgelser.

Glansværdi eller sproglig fortolkning?

Planklagenævnets afgørelse tager udgangspunkt i “en almindelig sproglig fortolkning” af ordet reflekterende: “Ved blanke og reflekterende tagmaterialer forstås materialer, der ved lyspåvirkning tilbagekaster lys eller fremtræder som en skinnende overflade”.

En uvildig skønsmand konstaterer i forbindelse med klagesagen, at der kan “konstateres væsentlige genskinsgener” fra én af fladerne på taget i Skjern. At tagmaterialet virker reflekterende viser to fotografier, som kommunen selv og klageren har taget.

Tagmaterialet er derfor reflekterende, konstaterer Planklagenævnet, og det er i strid med lokalplanens § 8.4. Medmindre tagmaterialet skal fjernes, så er der behov for at dispensere fra paragraffen.

Hvad skal Ringkøbing-Skjern Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Nogle gange virker det nemmere at være det Planklagenævn, som træffer en afgørelse, end de kommuner som skal tage afgørelsen til efterretning. Det her er efter min mening en af den slags afgørelser.

Selvfølgelig kan en byggesagsbehandler vurdere om et tag overholder lokalplanens bestemmelser, når det først er lagt. Her giver det mening, at en kommune skal “supplere med egne, individuelle undersøgelser”. Men hvad gør man, når der ikke er et tag at forholde sig til? Når byggetilladelsen eller afslaget skal gives?

Hvis vi skal undgå tage, som efterfølgende skal lovliggøres retligt eller fysisk – og det skal vi – så må vi skrive lokalplanbestemmelser, som er mulige at administrere. Forbud mod reflekterende tagmaterialer er tilsyneladende ikke sådan en bestemmelse.

Hvad siger I, byggesagsbehandlere? Ville vi være på den sikre side, hvis en bestemmelse fastsatte en maksimal glansværdi i stedet for at udelukke blanke eller reflekterende tagmaterialer?

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om det reflekterende tag i Skjern.

Ringkøbing-Skjern Kommunes lokalplan 52.

Planklagenævnet henviser i sin afgørelse til Naturklagenævnet orienterer nr. 410 fra 2007. I orienteringen fastslår Naturklagenævnet, at en almindelig, sproglig fortolkning skal bruges, når der er brug for at afklare, hvad der forstås med blanke eller reflekterende tagmaterialer.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.