I starten af september ophævede Planklagenævnet en kommunes dispensation. En fodklinik er ikke en anvendelse, der ligger så tæt på håndværksvirksomhed, at det er lovligt at dispensere. Det overrasker næppe nogen. Men afgørelsen er alligevel interessant: Den viser, at det er svært at planlægge for en blanding af boliger og erhverv, som kan være støjende. Og endnu sværere at administrere planlægningen bagefter.
En fodklinik er ikke en håndværkervirksomhed
I 2020 dispenserer Sønderborg Kommune fra anvendelsesbestemmelsen i byplanvedtægt 5 for Broager. Grundejeren får lov til at bygge et parcelhus med 30 m2 fodklinik. Selvom byplanvedtægten fastsætter, at området kun må bruges til håndværkervirksomheder – eventuelt tilknyttet en bolig.
En genbo klager, og Planklagenævnet ophæver dispensationen. En fodklinik er ikke en håndværkervirksomhed. Og det er ikke en anvendelse, der ligger så tæt på håndværkervirksomhed, at det er lovligt at dispensere, konkluderer nævnet: “Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun gives i ganske særlige tilfælde, hvis der er tale om en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.
Fra håndværkerområder til boliger alene
“Området har ændret sig mere i retning af boligområde i takt med, at virksomheder er lukket”, skriver kommunen til Planklagenævnet. Derfor er det åbenlyst, hvorfor kommunen vælger at dispensere: Boliger uden tilknyttet håndværkervirksomhed er fremtiden i området.
Men hvorfor klager genboen over noget så harmløst som en bolig med fodklinik? Planklagenævnet anonymiserer sine afgørelser, så det kan vi ikke vide. Måske handler det om, at kommunen også dispenserer fra byggefeltet. Men det kan også handle om en håndværkervirksomhed, som frygter klager over støj fra de nye beboere.
Vejen til blandede områder er brolagt med problemer
Byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse er kompliceret. Den fastsætter – det er i hvert fald Planklagenævnets vurdering – at der kun må opføres en bolig i tilknytning til en håndværkervirksomhed. En virksomhed må ikke være “til ulempe for de omboende”. Den må kun “drives af andre end den, der bebor den på ejendommen værende bolig” med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.
Byplanvedtægten ser ud til at være plangrundlaget for udvidelsen af et eksisterende erhvervsområde i Broager. Der er tænkt over de aktuelle behov men også fremtidens udfordringer, ser det ud til. Problemet er bare, at den sunde fornuft er svær at håndhæve, som jeg ser det:
- Det er optimalt, hvis virksomhedens ejer og boligens beboer er den samme. Det sikrer en forståelse for eventuel støj fra virksomheden. Men selvom der er hjemmel til at håndhæve et sådant krav, så skaber det stadig masser af problemer*.
- Det er forudseende at udelukke virksomheder, som “ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende” generer de omboende. Men er det reelt muligt at undgå på forhånd, at f.eks. en tømrervirksomhed generer beboerne i området? Eller at virksomheden får svært ved at fungere?
- Byplanvedtægten – og Planklagenævnets afgørelse – kan sikre, at en ny boliger kun etableres i tilknytning til en håndværkervirksomhed. Men ingen af delene kan vel hindre, at virksomhederne efterfølgende lukker eller flytter, mens boligerne bliver.
*I Svendborg Kommune fik en gruppe beboere besked om, at de skulle flytte, fordi de ikke drev virksomhed fra deres hjem. Én af beboerne havde boet i boligen i 17 år og tilsyneladende intet fået at vide om, at bolig uden virksomhed var ulovligt, da hun købte boligen. Lokalplanen fastsætter, at “der på hver ejendom opføres eller indrettes én bolig, for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden”.
Hvad skal Sønderborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Boliger i et erhvervsområde under afvikling kan være naturlig udvikling og fristende planlægning. Særligt når erhvervsområdet ligger attraktivt – f.eks. ved havnen i en by. Men naboskabet mellem boliger og støjende virksomheder er en tilbagevendende udfordring. Det viser en del nye afgørelser i Planklagenævnet blandt andet. Når boliger rykker tættere på virksomhederne, risikerer virksomhederne at blive mødt med skrappere miljøkrav.
I Broager er der nok brug for ny planlægning, der erstatter byplanvedtægten fra 1975. Tiden er vist løbet af små håndværkervirksomheder med tilknyttet bolig. Men hvordan planlægger man for en succesfuld omdannelse fra håndværkerområde til boligområde?
Er svaret at udlægge byomdannelsesområder, hvor grænseværdierne for støj må overskrides i 8 år? Eller transformationsområder, hvor grænseværdierne må overskrides med 5 dB? Hvem har gode erfaringer med at bruge disse planværktøjer?
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om fodklinikken i Broager.
Sønderborg Kommunes byplanvedtægt 5.
Se Byplanhåndbogen vedrørende erhverv et boligområde, byomdannelsesområder og transformationsområder.
En del nyere afgørelser i Planklagenævnet handler om udfordringerne ved at planlægge for foureningsfølsomme anvendelser tæt på forurenende virksomheder. Disse afgørelser kan du læse om i følgende artikler:
- Planklagenævnet: Kommunen burde have regnet på lugt, støv og luftforurening.
- Planklagenævnet: Håndbog om miljø og planlægning skal tages alvorligt. Nævnet ophæver en miljøscreening. Screeningen tager ikke højde for, at kommuneplantillæg og lokalplan åbner mulighed en virksomhed i miljøklasse 7 og ikke som tidligere klasse 6.
- Planklagenævnet: Mere støj i fremtiden er virksomhedens udfordring. En lokalplan skal kun sikre tilstrækkelig afskærmning mod eksisterende støj – ikke mere støj i fremtiden.
Artikel i Fyns Amts Avis om ulovlig beboelse i portnerboliger i Svendborg: “Ryttermarken-sag afgjort: Tre boliger fredet og kan anvendes som hidtil – fire udlejningsboliger får påbud om lovliggørelse“.
Svendborg Kommunes byråds behandling af sagen om ulovlig bebyggelse i portnerboliger.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
