Faxe Kommune planlægger en modernisering af havnene og de rekreative tilbud i Faxe Ladeplads, som ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse er i orden, vurderer Planklagenævnet. Bortset fra begrundelsen for to nye betonkonstruktioner på søterritoriet. Kravene til begrundelsen skærpes, når der er tale om anlæg på vandet.

Promenade og betonkonstruktioner inden for kystnærhedszonen

I december 2017 vedtager Faxe Kommune tillæg 13 til kommuneplanen og lokalplan 300-46 endeligt. Det nye plangrundlag omfatter erhvervshavn og lystbådehavn i Faxe Ladeplads men også en kyststrækning syd for havnene og en del af søterritoriet. Kyststrækningen og nogle af havnemolerne ligger i landzone. Derfor ligger de inden for kystnærhedszonen.

Det nye plangrundlag åbner mulighed for en udvidelse af erhvervs- og lystbådehavnen. Der kan også etableres en ny promenade langs kyststrækningen. Der kan anlægges to betonkonstruktioner – kaldet De Hvide Dronninger – vinkelret på stranden og 80 meter ud i vandet. To grønne områder ved stranden kan omdannes til parkering.

Særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse mangler

I januar 2018 klager Danmarks Naturfredningsforening over vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen. Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det fremgår af planlovens § 5b, og sådanne begrundelser mangler, mener foreningen:

• Hvorfor placere nye rekreative faciliteter på to betonkonstruktioner ude i vandet, når faciliteterne lige så godt kunne ligge på land? Konstruktionerne sikrer ikke kysten mod erosion, og de skaber ikke bedre adgang til vandet end den nye promenade.
• Hvorfor placere parkeringspladser på et fredet, grønt areal og en del af søterritoriet, når de lige så godt kunne ligge i havneområdet?
• Promenadens placering er ikke afklaret i det nye plangrundlag – enten skal den ligge ved den eksisterende strandvej, eller også skal den ligge på stranden. Det er en væsentlig forskel, for hvad er begrundelsen for, at promenaden skal ligge på stranden og ikke ved vejen?

Reglerne for planlægning inden for kystnærhedszonen

Planklagenævnet starter sin afgørelse med at opsummere de grundlæggende betingelser for planlægning inden for kystnærhedszonen:

• Kysterne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Afstanden til kysterne skal være så stor som muligt. Befolkningens adgang til kysterne skal øges.
• Nye arealer i byzone og anlæg i landzone kræver – som Danmarks Naturfredningsforening påpeger – en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Kravene til begrundelsen skærpes, jo tættere på kysten der planlægges. Det samme gælder, hvis der er natur- og landskabsinteresser i området, der planlægges for.
• Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. Indvundne landarealer ligger i landzone og er derfor en del af kystnærhedszonen.

Havneudvidelse, parkeringspladser og promenade tilstrækkeligt begrundet

Planklagenævnet vurderer, at begrundelsen for havneudvidelsen er tilstrækkelig. Nævnet giver ikke Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at begrundelsen for parkeringpladsernes placering er mangelfuld. Eller at det skal præciseres, om promenaden ligger på stranden eller ved vejen.

• Havneudvidelsen er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet: En havn kan kun ligge ved kysten. Kravet til begrundelse er begrænset, når der er tale om udvidelse af eksisterende havne.
• Det er funktionelt begrundet, at parkeringspladserne placeres på indvundet landareal, som overføres til byzone. Arealet er forholdsvist lille. Det ligger tæt på den eksisterende lystbådehavn, der allerede ligger i byzone og er præget af anlæg.
• Den planlægningsmæssige begrundelse for promenaden er tilstrækkelig. Den gør stranden mere tilgængelig. Den visuelle påvirkning er kysten er begrænset. Promenaden vil ligge tæt på de eksisterende havne. Det er ikke afgørende for en lokalplans gyldighed, om bestemmelserne er upræcise. Men det kan have betydning for, om de kan håndhæves.

De Hvide Dronninger mangler planlægningsmæssig begrundelse

På ét punkt giver Planklagenævnet medhold til Danmarks Naturfredningsforening: Den planlægningsmæssige begrundelse for De Hvide Dronninger – de to betonkonstruktioner vinkelret på kysten – er ikke god nok. Et flertal af nævnets medlemmer ophæver derfor den del af kommunens planlægning, som åbner mulighed for etablering af betonkonstruktionerne.

Flertallet vurderer, at De Hvide Dronninger forudsætter en særligt stærk planlægningsmæssig begrundelse, fordi betonkonstruktionerne medfører inddragelse af søterritoriet. Når begrundelsen er for dårlig, så skyldes det, at befolkningens adgang til kysten kan forbedres uden de omfattende konstruktioner. Den mangelfulde begrundelse er en væsentlig retlig mangel.

Hvad skal Faxe Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Skal kommunen i gang med planlægning for områder ved kysten, så er beskeden fra Planklagenævnet til os byplanlæggere forholdsvist klar: Det kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse at overføre arealer til byzone eller planlægge for anlæg i landzone i henhold til planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1.

Kravet til begrundelsen skærpes – jævnfør planlovens § 5b, stk. 1, nr. 2 – hvis planlægningen forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. Hovedbudskabet er altså, at det kræver bedre argumentation at planlægge for arealer i vandet end for arealer på land.

Men der er svært at afgøre, hvornår argumentationen er god nok. Begrundelsen for De Hvide Dronninger er utilstrækkelig, fordi adgangen til kysten kan opnås på andre måder. Men parkeringspladserne må placeres på indvundet land og overføres til byzone, selvom de vel kunne placeres længere inde på land eller undværes?

Relevante links

Planklagenævnets berigtigede afgørelse i sagen om udvidelse af lystbådehavnen i Faxe Ladeplads.

Faxe Kommunes tillæg 13 til kommuneplanen og lokalplan 300-46.

Vil du læse mere om acceptable begrundelser for planlægning inden for kystnærhedszonen, så kan du læse min artikel “Planklagenævnet: Hvilke begrundelser kan bruges, når der planlægges i kystnærhedszonen?“. Artiklen bygger på en afgørelse, som Planklagenævnet traf den 21. juni 2021. Afgørelsen drejer sig om Odsherred Kommunes planlægning for en udstillingsbygning til biler inden for kystnærhedszonen.

I Planklagenævnets berigtigelse nuancerer nævnet reglerne for, hvornår en kommune må planlægge for søterritoriet. Den del af berigtigelsen kan du læse om i artiklen “Planklagenævnet: Der må planlægges for opfyld i søterritoriet og for arealer i direkte tilknytning til kysten“,

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.