Principperne er formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne. Men desværre er det ikke så enkelt. Lokalplanprincipperne omfatter også fordelingen mellem friarealer og bebyggelse. Dét er vigtigt for både byplanlæggere og byggesagsbehandlere, fordi der ikke kan dispenseres fra principperne.
Principper omfatter mere end formål og anvendelse
“En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen om en sag i Vordingborg Kommune og fortsætter: “Principperne omfatter…fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer”.
Lokalplanprincipperne omfatter altså mere end formål og anvendelsesbestemmelser. Men hvordan skal det mere konkret forstås – fordelingen mellem friarealer og bebyggelse som lokalplanprincipper? Her hjælper et par orienteringer fra Naturklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet og den kommenterede planlov.
Fordelingsnorm som bestemmelse er nok
I 2015 dispenserer Københavns Kommune fra fordelingen mellem friarealer og bebyggelse: Friarealet må udgøre 41 % af etagearealet og ikke 60 %, som lokalplanen stiller krav om. Den afgørelse ophæver Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet mener, at dispensationen er i strid med lokalplanens principper.
Friarealet er ikke udpeget på et kortbilag til lokalplanen. Men det er ikke afgørende for Natur- og Miljøklagenævnet: “Om den planlagte struktur fremgår…på et bilag til lokalplanen eller…som…bestemmelser, er efter nævnets…opfattelse ikke afgørende efter planloven. Det afgørende er, at der…er planlagt en overordnet struktur med området, som rummer både friarealer og bebyggede arealer, hvilket efter nævnets opfattelse kan ske såvel ved tekst som ved tegningsbilag”, skriver nævnet.
Fordelingsnormen kan ikke fraviges radikalt
I 2003 dispenserer Sæby Kommune: Friarealet til et ombygget pakhus må udgøre 20-25 % af etagearealet og ikke 75 %, som lokalplanen stiller krav om. Den afgørelse ophæver Naturklagenævnet. Nævnet mener, at dispensationen overskrider en tærskel for, hvad der kan dispenseres til. Dispensationen strider mod lokalplanens principper.
“Der vil…kunne meddeles en begrænset dispensation fra en lokalplans krav om udendørs opholdsarealer. En dispensation, der på det nærmeste tilsidesætter kravet om udendørs opholdsarealer, strider imidlertid mod lokalplanens anvendelsesbestemmelser på en sådan måde, at dispensationen falder uden for kommunens dispensationskompetence”, skriver Naturklagenævnet.
Omfordeling kan være tilladt
“Fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer er…en del af en lokalplans principper”, står der i Den kommenterede planlov men også, at “det kan diskuteres, om der er en videre adgang til at meddele dispensation til en omfordeling af friarealer og bebyggede arealer, hvor indgreb i friarealer kompenseres ved erstatningsarealer inden for lokalplanområdet”.
Den kommenterede planlov henviser til er par afgørelser, hvor omfordeling var lovlig:
- Det var ikke i strid med en lokalplans principper at dispensere til mere bebyggelse end oprindeligt forudsat. Planen fastsatte ikke, hvor friarealer skulle placeres, og der var mulighed for at opfylde friarealkravet med altaner og lignende.
- I et industriområde stred det ikke mod lokalplanens principper at dispensere til en anden placering af friareal. Bl.a. fordi lokalplanbestemmelser om friarealer ikke er så vigtige, når det drejer sig om et industriområde og ikke et boligområde.
Hvad skal vi byplanlæggere gøre i fremtiden?
Omfanget af friarealer – når det fastsættes som en fordelingsnorm i forhold til etagearealet – er et af lokalplanens principper. Der kan kun dispenseres til en begrænset fravigelse. Det gælder uanset, om friarealernes omfang er vist på kortbilagene eller ej. Det må være konklusionen på de to afgørelser i sagerne fra Københavns Kommune og Sæby Kommune.
Til gengæld peger afgørelserne i den kommenterede planlov på, at der kan være situationer, hvor placeringen af friarealerne ikke er en del af lokalplanprincipperne. Det kan være tilfældet, hvis friarealernes placering ikke er fastsat i lokalplanen. Eller hvis lokalplanen fastsætter placering af friarealer til anvendelser, hvor udendørs opholdsarealer er mindre vigtige.
Under alle omstændigheder er det afgørende, at vi sikrer, at fordelingsnormen mellem friarealer og bebyggelse kan overholdes, når vi skriver en lokalplan. Og så skal vi måske kun fastsætte friarealernes detaljerede placering, hvis det er vigtigt for bebyggelsens kvalitet.
Relevante links
Afgørelsen i sagen i Vordingborg Kommune.
Naturklagenævnet orienterer nr. 313 fra 2004 (afgørelsen i Sæby Kommune).
Natur- og Miljøklagenævnet orienterer nr. 175 fra 2016 (afgørelsen i Københavns Kommune).
Den kommenterede planlov fra 2013 kan købes hos Djøfs forlag.
De bebyggelsesregulerende bestemmelser kan i nogle tilfælde også høre til lokalplanens principper. Det har har jeg skrevet om i artiklen “Planklagenævnet: Nogle gange hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper“.
Bonusinfo: Lokalplanens struktur er også et lokalplanprincip
Planklagenævnets afgørelse i Vordingborg Kommune fastslår, at også den planlagte struktur er en del af lokalplanens principper. I artiklen “Planklagenævnet ophæver byggetilladelse: Bebyggelsesplanen er et af lokalplanens principper” skriver jeg om nævnets ophævelse af Guldborgsunds Kommunes byggetilladelse – bl.a. fordi bebyggelsesmønstre fraviger den retningsgivende bebyggelsesplan afgørende.
I den kommenterede planlov beskrives en afgørelse, hvor en “overordnet fastlæggelse af de enkelte parceller alene kunne anses som retningsgivende og derved ikke (var)…et princip i planen, hvorved der kunne gives dispensation til mindre forskydninger”. Det kunne altså tyde på, at der kan dispenseres til mindre afvigelser fra en overordnet defineret struktur. Jeg har desværre ikke kunnet finde afgørelsen.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
