Tirsdag traf Planklagenævnet to afgørelser om to skure i den samme støjvold i Næstved Kommune. I den ene sag pålægger nævnet vel reelt kommunen at give dispensation til skuret. I den anden stadfæster nævnet kommunens nej til dispensation til et skur. Den afgørende forskel er, at kommunen har givet borgeren en “berettiget forventning” i den første sag.

Sag 1: Ulovligt skur skal rives ned

I 2020 sender Næstved Kommune et påbud til ejerne af et parcelhus i et nyt parcelhusområde i den nordøstlige del af Næstved. Ejerne har opført et skur i støjvolden mod Ring Nord. Skuret er ulovligt i henhold til lokalplanen. Der er ikke givet dispensation. Skuret skal rives ned.

Parcelhusejerne klager til planklagenævnet: Kommunen har givet byggetilladelse til en situationsplan, hvor skuret er vist. Kommunen har tilkendegivet – da byggetilladelsen blev givet – at projektet ikke var i strid med anden lovgivning. Er byggetilladelsen ulovlig, så er det kommunens ansvar.

Berettiget forventning om at skuret er lovligt

Som udgangspunkt er det grundejerens ansvar at sikre, at byggeriet på hans ejendom er lovligt, skriver planklagenævnet. Men kommunen har pligt til at vurdere, om projektet overholder lokalplanen, når man modtager en byggeansøgning. En byggetilladelse skaber en berettiget forventning om, at byggeriet er lovligt – uanset om lokalplanen er nævnt.

“En kommunes tidligere tilkendegivelser,…kan i særlige tilfælde skabe sådanne berettigede forventninger hos ejeren, at en kommune kan fortabe retten til at give påbud”, fremhæver planklagenævnet. Kommunen har derfor mistet muligheden for at stille krav om nedrivning af skuret. Påbudddet ophæves.

Sag 2: Samme forudsætninger?

I 2020 – 8 dage før påbuddet om nedrivning af skuret nævnt i den første sag – afslår kommunen at give lovliggørende dispensation til et andet skur, som også er opført i støjvolden. Det fremgår ikke i planklagenævnets afgørelse, om kommunen har påbudt nedrivning at skuret. Men det må vel være den logiske konsekvens af kommunens afslag.

Parcelhusejeren klager: Kommunen har givet et bindende tilsagn om, at skuret er lovligt, mener han. Kommunen har givet dispensation til andre skure i støjvolden. Begge dele afviser Næstved Kommune i sine kommentarer til klagen.

Intet bevis, ingen lignende dispensationer

Planklagenævnet konstaterer igen, at skuret er ulovligt i henhold til lokalplanen. Men har kommunen givet parcelhusejeren en berettiget forventning om, at skuret var lovligt? Nej, vurderer nævnet. Kommunen husker ikke en samtale med parcelhusejeren om, at skuret er lovligt. Der er ikke noget bevis for et bindende forhåndstilsagn.

Lighedsgrundsætningen fastsætter, at borgerne skal behandles ens, skriver planklagenævnet. Har den ene borger fået en dispensation, skal den anden også have det. Medmindre kommunen planmæssigt og sagligt begrunder en forskelsbehandling. Men kommunen har ikke givet dispensation til andre skure i støjvolden. Nævnet stadfæster kommunens nej til en lovliggørende dispensation.

Ophævet påbud er ikke lig med præcedens

Det kan virke paradoksalt: Planklagenævnet har truffet en afgørelse i den første sag, som pålægger kommunen at acceptere skuret. Det er vel reelt et påbud om at dispensere. Hvis der foreligger en dispensation til dette skur, hvordan kan kommunen så fastholde lokalplanens forbud mod skure i støjvolden i fremtiden?

Det forholder planklagenævnet sig til i afgørelsen: “Nævnet bemærker, at denne afgørelse ikke har betydning for kommunens håndhævelse af lokalplanen i forhold til andre skure o.l. som overskrider lokalplanens byggelinjer”. Kommunen kan stadig afvise at dispensere. 

Hvad skal Næstved Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Budskabet til byggesagsbehandlere og byplanlæggere virker klart:

• Byggetilladelse: Byggetilladelsen er en tilkendegivelse om, at lokalplanen er overholdt – uanset om tilladelsen reelt og implicit indebærer en dispensation. Påstanden om en samtale, som kun den en part husker, er ikke et bindende forhåndstilsagn*.
• Mangelfulde oplysninger: Det er tilsyneladende ikke ansøgers problem, at projektmaterialet er mangelfuldt**. Giver kommunen en byggetilladelse, kan det skabe en berettiget forventning om, at projektet er lovligt.

*Ingen “faktiske oplysninger” understøtter påstanden om, at der er givet et bindende forhåndstilsagn i sagen, hvor kommunen siger nej til at give en lovliggørende dispensation. Det skriver planklagenævnet i afgørelsen. Vil man fastholde det modsatte, skal det bevises i en sag ved domstolene.

**I sagen om det første skur skriver Næstved Kommune, at det ikke fremgår af ansøgningen, at skuret ligger inde i støjvolden – hverken i tekst eller tegning. Støjvolden er ikke tegnet på situationsplanen. Der er ikke angivet mål fra skuret til støjvolden. Kommunen burde – i lyset af planklagenævnets afgørelse – have bedt om et mere fyldestgørende materiale.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om påbud om fysisk lovliggørelse.

Planklagenævnets afgørelse i sagen om afslag på lovliggørende dispensation.

Næstved Kommunes lokalplan B53.1-1/D45.1-1.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.