7. januar traf Planklagenævnet afgørelse om lokalplanpligt. Den konkrete sag drejer sig en multifunktionsbakke i et fynsk natur- og fritidsområde. Kommunen og nævnet er enige om, at bakken kræver lokalplan. Det interessante er nævnets reminder til os planlæggere: “Større” handler ikke kun om omfang, når det kommer til lokalplanpligt for projekter.
Større skal fortolkes bredt
“En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u”. Sådan står der i planlovens § 13, stk. 2, om lokalplanpligt for projekter.
Så kunne man måske tro, at lokalplanpligten kun drejer sig om projektets fysiske dimensioner. Men sådan forholder det sig ikke, skriver Planklagenævnet. Projektets omfang har i sig selv stor betydning, men større skal fortolkes bredere: Er der tale om væsentlige ændringer eller behov for at se projektet i en større planmæssig sammenhæng? Så kræver projektet lokalplan. Har borgerne interesse i at blive inddraget? Så kan projektet kræve lokalplan.
Væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø
“Ved vurderingen af, om et projekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det afgørende kriterium ifølge lovbestemmelsens motiver og praksis, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: “Nogle projekter kan, selvom de isoleret set ikke er store, kræve at der tilvejebringes en lokalplan på grund af deres indvirkning på omgivelserne”.
Lokalplanpligten kan altså handle mere om konteksten end det konkrete projekt. Lokalplanvejledningen kommer med et eksempel: En tæt/lav-bebyggelse vil som regel kræve lokalplan. Men opførelse af ny bebyggelse, der i omfang og art ikke afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området, kan dog som hovedregel foretages uden lokalplan.
Borgernes interesse i at blive inddraget
“Formålet med bestemmelsen om lokalplanpligt…er at give borgere, virksomheder, myndigheder m.fl. mulighed for indflydelse på planlægningen”, skriver Planklagenævnet, og lokalplanvejledningen uddyber: Det fremgår i planlovens formålsparagraf – § 1, stk. 2, nr. 6 – at byrådet i videst muligt omfang skal inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet.
Kan kravet om at inddrage offentligheden i videst muligt omfang i sig selv medføre lokalplanpligt? Ingen eksempler på afgørelser med afsæt i planlovens § 1, stk. 2, nr. 6, i den kommenterede planlov. Byplanhåndbogen henviser til planlovens § 24. Men den paragraf handler om planer, der begrunder borgerinddragelse – ikke borgerinddragelse, der begrunder planer.
Lokalplanpligten og den fynske multifunktionsbakke
Den konkrete afgørelse handler om en multifunktionsbakke i Tarup-Davinde – et natur- og fritidsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bakken skal etableres af ren jord og bruges til rekreative formål. Kommunen vurderer, at bakken kræver lokalplan og henviser til både planlovens § 13, stk. 2, og den gældende lokalplan 5007 for området.
Planklagenævnet giver kommunen ret med henvisning til planlovens § 13, stk. 2: Multifunktionsbakken er lokalplanpligtig, fordi den medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø og har væsentlig betydning for beboerne i området. Lokalplan 5007´s krav om lokalplan for bakken omtaler nævnet ikke i sin afgørelse. Sandsynligvis fordi lokalplaner i sig selv ikke fastlægger lokalplanpligt men snarere en kommunal hensigt. En kommune kan altid udarbejde en lokalplan.
Hvad skal Faaborg-Midtfyn Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Planklagenævnets afgørelse er en reminder til os planlæggere: Større skal fortolkes bredt, når vi vurderer, om et projekt kræver lokalplan i henhold til planlovens § 13, stk. 2. Måske giver det mening at forholde sig til lokalplanpligt i den her rækkefølge?
- Medfører projektet væsentlige ændringer i det bestående miljø? Hvad svaret er ja, er der krav om lokalplan. Det samme kan gælde, hvis der er behov for at se projektet i en større planmæssig sammenhæng.
- Er der tale om et større bygge- og anlægsarbejde? Hvis svaret er ja, er der krav om lokalplan – medmindre der er tale om “bebyggelse, der i art og omfang ikke afviger væsentligt fra den bebyggelse, der allerede findes i det pågældende område”*
- Har borgerne en særlig interesse i at blive inddraget? Hvis svaret er ja, kan der være krav om lokalplan.
*Se den kommenterede planlov om lokalplanpligt for bygge- og anlægsarbejder på side 353.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse. Afgørelsen forholder sig ikke kun til lokalplanpligt i henhold til planlovens § 13, stk. 2, hvor nævnet giver kommunen medhold. Den drejer sig også om lokalplanpligt i henhold til planlovens § 13, stk. 3 – altså kommunens pligt til at udarbejde et lokalplan, når grundejeren beder om det. Her ophæver nævnet kommunens afslag. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Pligt til at lokalplanlægge for projekt i overensstemmelse med kommuneplanen“.
Faaborg-Midtfyn Kommunes lokalplan 5007.
Planloven hos Retsinformation.
Lokalplanvejledningen hos Planinfo.
Byplanhåndbogen hos Byplanlaboratoriet, afsnit om borgerinddragelse.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
