Er vores opfattelse af begrebet “udhus” ved at ændre sig, så begrebet omfatter ting som f.eks. saunaer, udekøkkener, badeværelser og toiletter? Eller er der snarere grund til at håndhæve, at udhuse er gode gammeldaws redskabsskure og lignende?
Et nyt sommerhus i Sønder Fjand
Ejeren af en sommerhusgrund i Sønder Fjand vil bygge et sommerhus på 354 m2 og to bebyggelser på 36 m2 hver. Holstebro Kommune giver en byggetilladelse og træffer dermed implicit en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med byplanvedtægten for området.
En nabo klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse. Der er behov for en dispensation fra byplanvedtægten, vurderer nævnet.
Sauna, udekøkken og spa er ikke udhuse
Byplanvedtægtens § 5.2 fastsætter, at der må opføres et sommerhus på hver grund og “de dertil sædvanlig hørende udhuse og garager”. Den ene af de to bebyggelser på 36 m2 skal bruges til to udhuse og et udekøkken. Den anden til udhus, saune og overdækket spa-bad. Garager er der ikke tale om. Spørgsmålet er, om der er tale om udhuse?
Hverken planloven eller byplanvedtægten definerer begrebet “udhus”. Ud fra en almindelig, sproglig forståelse, mener Planklagenævnet, er et udhus en en mindre bygning i tilknytning til en bolig til opbevaring af f.eks. haveredskaber og cykler.
En sauna, et udkøkken og et spa kan ikke karakteriseres som udhuse. Derfor et de to bebyggelser på 36 m2 ikke tilladte i henhold til § 5.2. Der er behov for dispensationer.
Hvor mange udhuse må der være?
Næste spørgsmål er, hvor mange udhuse der må være på sommerhusgrunden. § 5.2 fastsætter som sagt, at der må være “de dertil sædvanlig hørende udhuse og garager”. Men hvor mange er det? Grundejeren vil opføre tre udhuse. Er det tilladt?
“Sædvanlig hørende udhuse” er ikke en tilstrækkeligt klar og præcis bestemmelse. Den kan ikke håndhæves, afgør Planklagenævnet. De tre udhuse er i overensstemmelse med byplanvedtægten.
Hvad skal Holstebro Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Planklagenævnets afgørelse om udhusene i Sønder Fjand minder påfaldende meget om en afgørelse vedrørende et anneks i Løkken. Her afgør nævnet, at annekset med bad, toilet og sauna ikke kan karakteriseres som et udhus.
I begge de to sager er der tale om en byplanvedtægt fra starten af 70´erne. Jeg har aldrig lavet en lokalplan for et sommerhusområde. Men jeg kommer til at tænke på, om tiden er løbet ud for 70´ernes byplanvedtægter for sommerhuse? Eller de snarere trænger til at blive håndhævet bedre?
Skal vi holde fast i, at sekundære bygninger i et sommerhusområde skal være gode gammeldaws redskabsskure og lignende? Eller er vi der – 50 år efter, at byplanvedtægterne er vedtaget – hvor ting som saunaer, spa og udekøkkener skal være en mulighed uden for selve sommerhuset? Hvis svaret er ja til det sidste, så skal der måske udarbejdes nye lokalplaner som erstatning for byplanvedtægterne?
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om udhusene i Sønder Fjand.
Holstebro Kommunes byplanvedtægt 3.
Du kan læse mere om afgørelsen om annekses i Løkken i artiklen “Et anneks er ikke et udhus“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
