Er 13 centimeter for lidt til at kræve fysisk lovliggørelse? Nej, afgør Planklagenævnets flertal i sagen om højden på et enfamiliehus i Gladsaxe Kommune. Kommunens argumenter for at håndhæve den maksimale højde på bebyggelse er saglige. Ejeren burde have vidst, at byggeriet var ulovligt.

Nej til dispensation

Gladsaxe Kommune siger nej: Ejeren af et enfamiliehus får ikke en lovliggørende dispensation. Lokalplanen fastsætter en maksimal højde på bebyggelse på 8,5 over terræn. Enfamiliehusets tagryg er 8,63 meter over niveauplan. Kommunen giver et påbud om fysisk lovliggørelse.

Hvis lokalplanens maksimale højde på bebyggelse overskrides, så vil det skabe flere gener for naboerne. De vil få mindre dagslys og mere skygge. Desuden vil en større højde ændre områdets karakter. Det er blandt kommunens argumenter mod at dispensere. En dispensation vil desuden skabe præcedens for fremtidigt byggeri.

Ude af proportioner?

Ejendommens ejer mener, at Gladsaxe Kommunes påbud strider mod det “forvaltningsretlige proportionalitetsprincip”. 13 centimeters overskridelse er en bagatel, som ikke kan ses med det blotte øje. Påvirkningen af naboerne vil i værste fald være minimal.

Proportionalitetsprincippet betyder, at en kommune skal overveje retlig lovliggørelse før fysisk. Altså dispensation før ombygning. Afgørelsen “må (ikke) gå videre med hensyn til at påføre borgerne byrder, end formålet tilsiger”, skriver Planklagenævnet. Kommunen skal bruge det middel, som er mindst indgribende.

Selvforskyldte problemer

Enfamiliehusets ejer har bygget i strid med byggetilladelsen. Kommunen har gentagne gange indskærpet, at den maksimale højde på bebyggelse skulle overholdes. Det er ejeren – eller ejerens rådgivere og håndværkere – der er skyld i, at højden er overskredet.

Planklagenævnets flertal mener ikke, at kommunens påbud er ude af proportioner. Men vil en ombygning af taget så medføre så stort er værdispild, at Gladsaxe Kommune er afskåret fra at stille krav om fysisk lovliggørelse? Eller vejer håndhævelsen af lokalplanens maksimale højde på bebyggelse tungest?

Ombygning for dyr?

Det vil være byggeteknisk svært og dyrt at bygge taget om, mener enfamiliehusets ejer. Det vil skabe problemer med at aflede regnvand. Den slags argumenter mod et krav om at lovliggøre taget er saglige.

Flertallet i Planklagenævnet vurderer, at der vil være et betydeligt værdispild ved at bygge taget om. Alligevel afgør nævnet, at retshævelsen er vigtigere: Kommunens grunde til at afslå en dispensation tungvejende. Der er risiko for præcedens. Enfamiliehusets ejer burde have vidst, at byggeprojektet var ulovligt.

Skøn under regel?

Gladsaxe Kommunes påbud bygger på et “skøn under regel”, mener enfamiliehusets ejer. Kommunen har med andre ord besluttet sig for at at sige nej til at dispensere uden nærmere overvejelse.

Kommunens nej til dispensation er begrundet med bl.a. genepåvirkning af naboerne, en ændring af områdets karakter og risikoen for at skabe præcedens. Der er saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn bag kommunens afslag, vurderer Planklagenævnet. Altså er der ikke tale om skøn under regel.

Påbud skal varsles

Selvom kommunen gerne må give et påbud om fysisk lovliggørelse af taget, så ophæver Planklagenævnet påbuddet. Før en kommune giver et påbud, skal den berørte part have mulighed for at komme med bemærkninger. I sagen om taget i Gladsaxe er påbuddet er ikke varslet korrekt over for enfamiliehusets ejer.

Kommunen har skrevet til ejeren, at enfamiliehusets højde overskrider det, der er givet byggetilladelse til. Men brevet er ikke et egentligt varsel om påbud. Det mangler en henvisning til hjemmel, et krav om lovliggørelsesmetode og en frist for, hvornår lovliggørelsen skal være udført.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om de 13 centimeter.

Gladsaxe Kommunes lokalplan 65.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.