To boliger i Troense kan fortsat bruges til fritidshuse, selvom lokalplanen begrænser anvendelsen til helårsbeboelse. Der er tale om indrettelseshensyn, som afskærer kommunen fra at kræve lovliggørelse. Også selvom anvendelsesbestemmelsen hører til lokalplanens principper, der ikke kan dispenseres fra.

Helårsboliger må anvendes til fritidshuse

Anvendelsesbestemmelsen i den bevarende lokalplan for landsbyen Troense fastsætter, at områdets boliger skal bruges til helårsbeboelse. Svendborg Kommune giver to grundejere afslag på dispensation, så de kan bruge deres boliger til fritidshuse.

Grundejerne klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse. Der er tale om indrettelseshensyn, mener nævnet. Det betyder, at anvendelsen af boligerne til fritidshuse kan fortsætte i strid med anvendelsesbestemmelsen. Men afgørelsen medfører ikke, påpeger nævnet, at kommunen er afskåret fra at håndhæve bestemmelsen i fremtiden.

Lokalplanen skal overholdes, men….

En kommune skal holde øje med, at lokalplanerne bliver overholdt. Det fremgår af planlovens § 51. Det indebærer bl.a., at kommunen kan stille krav om fysisk lovliggørelse. I sagen om de to boliger i Troense kan Svendborg Kommune altså – som udgangspunkt – stille krav om, at de to grundejere bruger deres boliger til helårsbeboelse.

Går der lang tid fra et ulovligt forhold er begyndt, til kommunen kræver lovliggørelse? Har grundejeren ikke haft grund til at tro, at forholdet var ulovligt, eller at kommunen vil gribe ind? Så er der tale om indrettelseshensyn. Og indrettelseshensyn kan betyde, at kommunen er afskåret fra at kræve lovliggørelse.

Mulighed for at kræve lovliggørelse eller ej?

Den ene grundejer i Troense har brugt sin bolig som fritidshus i 27 år uden kommunens reaktion. Den anden i 31 år. Der er indrettelseshensyn, afgør Planklagenævnet. Næste spørgsmål er så, om kommunen må kræve lovliggørelse. Hvordan skal kommunen afgøre det?

For det første spiller det en rolle, hvor lang tid der er gået, siden det ulovlige forhold begyndte. Er der gået meget lang tid, taler det mod muligheden for at kræve lovliggørelse. Men det er også vigtigt, om der er naboer, som har klaget over forholdet. Eller om der er en “væsentlig retshåndhævelsesinteresse”. Er det tilfældet, taler det for krav om lovliggørelse.

Boliger må bruges til fritidshuse

Der er ikke tungtvejende grunde til at kræve lovliggørelse i Troense, mener Planklagenævnet. Muligheden for at stille krav om, at boligerne bruges til helårsbeboelse er derfor forpasset.

Nævnet lægger vægt på, at anvendelsen af boligerne til fritidshuse ligger tæt op ad den tilladte anvendelse. Desuden har der ikke været naboklager. Men – påpeger nævnet – afgørelsen betyder ikke, at kommunen fremadrettet er generelt er afskåret fra at kræver lovliggørelse, hvis en bolig bruges til fritidshus.

Hvad skal Svendborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Det kræver dispensation at bruge en bolig til fritidshus, når lokalplanen fastlægger anvendelsen til helårsbeboelse. Og der kan ikke dispenseres, fordi det strider mod lokalplanens principper. Det fastslår nævnet i en afgørelsen om brugen af en bolig på Fanø.

Hvorfor skriver nævnet så i afgørelsen om de to boliger i Troense, at “anvendelsen ligger tæt op ad den tilladte anvendelse”? Burde der ikke være tale om en “væsentlig retshåndhævelsesinteresse”, når brugen af boligerne strider mod anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen? Burde kommunen ikke have mulighed for at kræve lovliggørelse?

Åbenbart ikke. Vi må tage til efterretning, at indrettelseshensyn kan afskære en kommune fra at kræve lovliggørelse, selvom det strider mod lokalplanens principper.

Links

Planklagenævnets afgørelser om de to boliger i Troense: Afgørelsen om boligen, som har været brugt som fritidshus i 27 år. Og afgørelsen om boligen, som har været brugt som fritidshus i 31 år.

Svendborg Kommunes lokalplan 386.

Afgørelsen om boligen på Fanø. Her fastholder Planklagenævnet kommunens afslag på dispensation til at bruge boligen til fritidshus, fordi lokalplanen begrænser anvendelsen til helårsbeboelse. I denne sag vurderer nævnet, at en dispensation vil stride mod lokalplanens principper.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.