Gribskov Kommune vedtager plangrundlaget for udvidelsen af campingpladsen i Dronningmølle. En nabo klager til Planklagenævnet men får ikke medhold. Kommuneplantillæg og lokalplan er udarbejdet i overensstemmelse med planloven og miljøvurderingslovens krav. Afgørelsen er interessant, fordi den berører en lang række forhold: Natura 2000, bilag IV-arter, obligatorisk miljøvurderingspligt, trafik, bevaringsværdigt landskab, grundvandsbeskyttelse, affald, planlægningsmæssig begrundelse og en del mere.

Plangrundlag for udvidelse af campingsplads

Gribskov Kommune vedtager et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan. Det nye plangrundlag skal åbne mulighed for at udvide en eksisterende campingsplads i Dronningmølle. Der kan bygges flere campinghytter, toiletter, udekøkkener og shelters.

Kommunen vurderer, at det er nok med en miljøscreening. Men en nabo klager til Planklagenævnet over vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan. Naboen klager også over, at der er ikke er lavet en miljøvurdering.

Vil marsvinene blive skræmt?

Planområdet ligger 100 meter fra Gilleleje Flak og Trakten, et Natura 2000-område. De marine naturtyper, sandbanke og rev, er på udpegningsgrundlaget. Det samme gælder arten marsvin. Naboen mener, at støj fra campingpladsen vil påvirke Natura 2000-området.

Kommunens miljøscreening konkluderer, at Natura 2000-området ikke vil blive påvirket væsentligt af campingspladsens udvidelse.

Få nye aktiviteter på land

Aktiviteterne på Dronningmølle Strand vil ikke blive udvidet væsentligt, fremgår det i screeningen. Anlægsarbejder på land vil ikke medføre støj under vandet, som kan skræmme marsvin.

Planklagenævnet mener, at kommunen har vurderet påvirkningen tilstrækkeligt. Nævnet lægger vægt på, at det nye plangrundlag åbner mulighed for en begrænset udvidelse af aktiviteter på land og ikke i vandet.

Ingen yngle- og rasteområder

Kommunen har ikke undersøgt tilstrækkeligt, om der er yngle- og rastesteder eller spredningskorridorer for flagermus inden for planområdet, mener naboen.

I miljøscreeningen fremgår det, at der kan forekomme flagermus inden for området. Men der findes ingen større, gamle træer, der er egnet som yngle- og rastesteder for flagermusene. Området er ikke spredningskorridor for arten.

Påvirkning tilstrækkeligt undersøgt

At der ses flagermus inden for planområdet – det betyder ikke, at området er yngle- og rastested for arten, påpeger Planklagenævnet.

Den eventuelle påvirkning af flagermus er undersøgt tilstrækkeligt, vurderer Planklagenævnet. Kommunen har forholdt sig til, om der er egnede yngle- og rastesteder. Lokalplanen forudsætter ikke, at der fældes træer eller fjernes eksisterende bygninger.

Er der obligatorisk pligt til miljøvurdering?

Der er ikke tale om et mindre område på lokalt plan, mener naboen. Der er heller ikke tale om mindre ændringer i gældende planlægning. Det nye plangrundlag er omfattet af obligatorisk pligt til miljøvurdering.

Planområdet omfatter 6,2 hektar. Hovedparten af området ligger i byzone. Det anvendes i forvejen til campingsplads. Natura 2000-området påvirkes ikke væsentligt. Der er tale om et mindre område på lokalt plan, konstaterer nævnet, og dermed bortfalder den obligatoriske miljøvurderingspligt.

Ikke mere trafik

Udvidelsen af campingsplads til medføre betydelig trafik, vurderer naboen. Men den opfattelse er Planklagenævnet ikke enig i.

Det nye plangrundlag åbner mulighed for otte nye shelters og flere campinghytter i et område, der allerede udnyttes til campingsplads. Der er ingen grund til at tilsidesætte vurderingen i miljøscreeningen: Trafikmængden vil ikke stige væsentlig.

Påvirkes bevaringsværdigt landskab?

Planområdet er en del af et bevaringsværdigt landskab. Naboen forventer, at udvidelsen af campingpladsen vil påvirke landskabet. Planklagenævnet er enig i vurderingen i miljøscreeningen.

Området ligger lavt, og det er omgivet af eksisterende bebyggelse og beplantning. Der åbnes mulighed for en begrænset mængde nybyggeri, der højst må opføres i 5 meters højde. Landskabet vil ikke blive påvirket væsentligt.

Ingen påvirkning af grundvandet

Grundvandsresursen vil blive påvirket af campingpladsen udvidelse, frygter naboen, når der etableres en nye vej og parkeres biler i området.

Planområdet er udpeget som OSD og BNBO*, men de nye campinghytter vil blive kloakeret, fremgår det i miljøscreeningen. Desuden færdes der allerede biler i området i dag, og der vil ikke blive anlagt nye parkeringspladser. Grundvandsresursen påvirkes ikke, mener kommunen, og Planklagenævnet deler kommunens opfattelse.

*OSD: Område med særlige drikkevandsinteresser. BNBO: Boringsnært indvindingsområde.

Ikke mere affald

Når campingpladsen udvides, vil antallet af gæster næsten fordobles, forudser naboen. Så vil omfanget af affald stige – ikke mindst affald i naturområderne omkring campingspladsen.

Campingspladsens udvidelse er begrænset, står der i miljøscreeningen. Derfor vil antallet af gæster og dermed affaldsmængen ikke stige væsentligt. Planklagenævnet vurderer, at screeningen har forholdt sig tilstrækkeligt til affald.

Ingen screening af kommuneplantillægget?

Gribskov Kommune har ikke miljøscreenet tillægget til kommuneplanen, mener naboen. Derfor bør screeningen sendes i en fornyet offentlig høring.

Kommunen medgiver, at lokalplanforslaget linkede til den forkerte udgave af miljøscreeningen. Her fremgår det ikke, at screeningen også omfatter kommuneplantillægget.

Miljøscreening lever op til lovens krav

Kommunen offentliggjorde miljøscreeningen samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Det fremgik både på kommunens hjemmeside og i høringsbrevet, at både tillæg og lokalplan er blevet screenet.

Linket til miljøscreeningen blev efterfølgende rettet. De berørte myndigheder har modtaget den korrekte miljøscreening. Naboen har haft mulighed for at klage rettidigt. Miljøscreeningen lever op til miljøvurderingslovens krav, afgør Planklagenævnet.

Mangler den planlægningsmæssige begrundelse?

Det nye plangrundlag tilgodeser ønskerne fra campingspladsens ejer, mener naboen. Der mangler en saglig planlægningsmæssig begrundelse for tillægget til kommuneplanen og den nye lokalplan.

Det fremgår af lokalplanens formålsparagraf, påpeger Planklagenævnet, at formålet med planlægningen er at fastholde campingpladsen og åbne mulighed for, at den kan udvides. Det er en saglig planlægningsmæssig begrundelse. En sådan begrundelse må i øvrigt gerne være i grundejerens interesse.

Tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse?

Det nye plangrundlag lever ikke op til planlovens krav til planlægning inden for kystnærhedszonen, vurderer naboen. Der mangler en tilstrækkelig, planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for de nye shelters. Der er ingen sammenhængende turistpolitik i tillægget til kommuneplanen eller lokalplanen.

Planklagenævnet er ikke enig i naboens vurdering. Området inden for kystnærhedszonen bruges allerede rekreativt i dag. De nye shelters kan ikke ses fra kysten. Det er en tilstrækkelig begrundelse, at man vil forbedre den rekreative oplevelse. Der er tale om en udvidelse af en eksisterende campingplads og dermed ikke behov for nye turistpolitiske overvejelser.

Tilladelser fra andre myndigheder?

Det burde fremgå i lokalplanens redegørelse, at en ny vej forudsætter dispensation fra skovloven. Det gør det ikke, og det en retlig fejl, mener naboen. Det fremgår i planlovens § 16, stk. 2, at det skal fremgå i en lokalplans redegørelse, hvis det kræver tilladelse fra andre myndigheder at realisere lokalplanens muligheder.

Den nye vej vil formentlig betyde, at der skal dispenseres fra skovloven, medgiver Planklagenævnet. Men det fremgår i lokalplanen, at forudsætter høring af berørte myndigheder og de fornødne tilladelser. Lokalplanen lever op til § 16, stk. 2.

Forudgående offentlighed eller ej?

Der burde have været afholdt en forudgående offentlighed i henhold til planlovens § 23c, mener naboen. Der er tale om væsentlige ændringer i kommuneplanen, som ikke er beskrevet i planstrategien.

Der udlægges ikke en ny ramme i kommuneplanen. Der inddrages ikke nye arealer i den eksisterende ramme. Ændringerne strider ikke mod kommuneplanens hovedstruktur, og de angår ikke anvendelsesbestemmelserne i kommuneplanen. Det er så små ændringer i kommuneplanen, at der ikke er behov for forudgående offentlighed, konkluderer Planklagenævnet.

Er lokalplanen i strid med retningslinjerne?

Lokalplanen er udarbejdet i strid med kommuneplanens retningslinjer, mener naboen. Det gælder bl.a. beskyttelsen af grundvandet og etablering af parkering.

Planklagenævnet giver ikke naboen medhold. Det nye plangrundlag stiller ikke krav om flere parkeringspladser, end der allerede findes på campingspladsen. Der henvises kun til kommuneplanens parkeringsnorm. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanen.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om campingpladsen i Dronningmølle.

Gribskov Kommunes tillæg 12 til kommuneplanen og lokalplan 309.07.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.