Aarhus Kommune afslår aktindsigt i dokumenter, som vedrører en ny multihal i Stavtrup. Det er interne dokumenter, mener kommunen, som er undtaget krav om aktindsigt. At der er tale om interne dokumenter – det er Planklagenævnet enigt i. Men i visse tilfælde, hvor dokumenterne indeholder oplysninger med “væsentlig betydning for sagsforholdet”, er der alligevel pligt til aktindsigt.
Nej til aktindsigt i en lille håndfuld dokumenter
Aarhus Kommune siger nej til at give aktindsigt i en lille håndfuld dokumenter, som drejer sig om en ny multihal i Stavtrup. Det er interne dokumenter, mener kommunen, som er undtaget miljøoplysningslovens krav om aktindsigt. Den frie kommunikation mellem politikere og embedsmænd vejer tungere end offentlighedens interesse.
Planklagenævnet modtager en klage fra en frivillig forening. En del af de dokumenter, som kommunen ikke har udleveret, skal der gives aktindsigt i, mener foreningen.
Behandler Planklagenævnet sager om aktindsigt?
Til en start undrer du dig måske over, at Planklagenævnet behandler en klage over aktindsigt. Er det Planklagenævnets bord? Det er det, fastslår nævnet, hvis det drejer sig om “oplysninger og/eller dokumenter i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af kommunen efter planloven eller eventuel anden lovgivning under nævnets kompetence”.
Der er anmodet om aktindsigt i dokumenter vedrørende en multihal i Stavtrup. Dokumenterne indgår i den indledende proces før vedtagelsen af lokalplanen for multihallen. Vedtagelse af lokalplaner er Planklagenævnets bord. Derfor behandler nævnet klagen.
Forvaltningsloven eller offentlighedsloven?
I henhold til miljøoplysningsloven har alle som udgangspunkt ret til at “blive gjort bekendt med miljøoplysninger”, der f.eks. drejer sig om “foranstaltninger…der påvirker eller kan påvirke…enkelte miljøelementer”*. Opførelsen af en multihal falder ind under den kategori, vurderer Planklagenævnet. Men hvilke regler for aktindsigt gælder så mere præcist? Hvad skal kommunen give aktindsigt i?
Kommunen tager udgangspunkt i forvaltningsloven. Men det er en fejl, for den frivillige forening er ikke en part med væsentlig, individuel interesse. Kommunen burde have taget udgangspunkt i offentlighedsloven. Det er ikke en væsentlig, retlig fejl, for forvaltningsloven stiller borgerne bedre, skriver nævnet. Den kan give mere adgang til aktindsigt end offentlighedsloven.
*Det kan bl.a. være jord, landskaber og naturområder.
Ingen aktindsigt i interne dokumenter som udgangspunkt
Det fremgår af offentlighedsloven, ridser Planklagenævnet op, at interne arbejdsdokumenter – som udgangspunkt – ikke er omfattet af aktindsigt. Et internt dokument er et dokument til myndighedens eget brug, som ikke er delt med udenforstående. Men i visse situationer kan en myndighed som f.eks. en kommune alligevel være forpligtet til at udlevere interne dokumenter.
Der kan være pligt til at udlevere oplysninger af “væsentlig betydning for sagsforholdet”. Myndigheden afveje offentlighedens interesse og egne interesser mod hinanden og overveje mere aktindsigt, end der umiddelbart er pligt til.
Flere oplysninger skal udleveres
Aarhus Kommune har sagt nej til at udlevere 3 akter med bilag. Planklagenævnet medgiver, at der er tale om interne dokumenter, der som udgangspunkt er undtaget pligt til aktindsigt. Men nogle af dokumenterne og bilagene – eller dele af dem – skal alligevel udleveres til foreningen.
Det drejer sig om væsentlige oplysninger, som foreningen allerede til dels kender i forvejen, eller oplysninger, “hvor der (ikke) er et tungtvejende beskyttelseshensyn til kommunens beslutningsproces”.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om multihallen i Stavtrup.
Komplekse forhold vedrørende lovhjemmel og aktindsigt er bestemt ikke mit bord. Artiklen er skrevet til dig, der ligesom mig, er grundlæggende interesseret i planlægning. Har du brug for at vide præcist, hvilke regler der gælder for aktindsigt, så skal du læse selve afgørelsen.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
