En kommune kan håndhæve en privatretlig servitut, men kommunen har ikke pligt til det. Afviser kommunen at håndhæve servitutten, så er det ikke en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet. Det viser nævnets afvisning af en klage om håndhævelse af en servitut i Hillerød Kommune.
En kommune skal ikke håndhæve en servitut
Er en havedør i strid med den privatretlige servitut? Det mener grundejerforeningen. Hillerød Kommune siger nej til at håndhæve servitutten, og grundejerforeningen klager til Planklagenævnet. Men nævnet afviser at behandle klagen.
En kommune kan håndhæve en privatretlig servitut med et forbud eller et påbud, når det drejer sig om forhold, der kan reguleres med en lokalplan. Det fremgår af planlovens § 43. Men kommunen er ikke forpligtet til det – uanset om kommunen ikke vil håndhæve den, eller kommunen mener, at servitutbestemmelserne er overholdt.
Hvis en kommunen afviser at håndhæve en privatretlig servitut, så er det ikke en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet. Hvis grundejerforeningen vil have afgjort, om havedøren er i strid med servitutten, så må foreningen gå til domstolene, skriver nævnet.
Mere information
Planklagenævnet afvisning i sagen om Hillerød Kommunes nej til at håndhæve en privatretlig servitut.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.